23948sdkhjf

Det sker: Spåntagningsdage holder flyttedag og vokser

Med temaet ”Fremtidens produktion” inviterer KJ Værktøj og Flex¬tek til endnu en Spåntagningsdag - denne gang i Flextek’s nye lokaler i Hedensted.
Meget tyder på, at finanskrisen langsomt er ved at trække sig tilbage fra Danmark, og friske vinde med øget aktivitet begynder så småt at se dagens lys. Finanskrisen har dog fået mange danske producenter til at genoverveje deres omkostnings-setup, og enkelte har sågar valgt at flytte dele af deres produktion ud af Danmark til lande med lavere omkostninger pr. produceret enhed.

Danske producenter kan ikke konkurrere på det, vi kalder ”ikke videnstung” produktion. Derfor gælder det i stedet om at skabe en konkurrencemæssig fordel gennem knowhow og innovation og herved nedbringe omkostningerne pr. produceret enhed.

Fokus på omkostningsreduktioner
Fokus på nedbringelse af disse omkostninger er ikke noget nyt begreb. Til gengæld er der fremkommet mange nye metoder til fremadrettet at reducere disse omkostninger. Det sætter KJ og Flextek fokus på ved den kommende Spåntagningsdag.

De to arrangører vil på dagen levere konkrete forslag til, hvordan man i praksis gennem maskiner, robotter, bearbejdning, opspænding og de rette værktøjer kan nedbringe omkostningerne pr. produceret enhed - og producere lidt smartere i fremtiden.

Bearbejdningsmæssigt vil det være en ren buffet for entusiaster. Man vil blandt andet opleve moderne Turn-cut bearbejdning, dybdehuls-boring, højhastighedsfræsning, dyk-fræsning, 5-akset bearbejdning og meget mere.

På dagen kan man blandt andet:
- Se flere tekniske nyheder på blandt andet horisontale bearbejdningscentre samt multi-task maskiner.
- Se masser af live-bearbejdning, også på storskærm - på et bredt udvalg af maskiner.
- Se demonstration af flere robotceller.
- Høre gæsteindlæg.
- Sparre med nogle af branchens dygtigste teknikere og få vendt problemstillinger, der er relevante for dig.
- Netværke og erfaringsudveksle.

Frokost
For de sultne ganer vil der være frokost fra kl. 12.00-13.00.

Hvornår og hvor?
Spåntagningsdagen afholdes onsdag den 3. og torsdag den 4. november kl. 10-16 hos Flextek, Kildeparken 30, 8722 Hedensted.

Tilmelding
Interesserede kan læse mere - og tilmelde sig - på www.flextek.dk , tlf.: 76 413 432 eller www.kj.dk , tlf.: 46 98 67 21.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.895