23948sdkhjf

Flot tilmelding til Værktøjsmaskiner 2011

Forhåndsinteressen for Værktøjsmaskiner 2011 i Odense er afløst af konkrete standkontrakter, og halvdelen af udstillingsarealet er nu booket.
Arrangørerne af værktøjsmaskinbranchens nye messe, Værktøjsmaskiner 2011, der holdes for første gang i perioden 22. til 25. marts i Odense Congress Center, noterer sig en flot opbakning fra de førende udbydere af værktøjsmaskiner, værktøj og øvrigt udstyr til metalbearbejdning.

De helt rigtige udstillere
- Det tegner til at blive en flot specialmesse for metalbearbejdning. Det er de helt rigtige udstillere, der har meldt sig og vist interesse for at demonstrere de seneste teknologier for de danske beslutningstagere. Dermed er fundamentet for et højt fagligt niveau på begivenheden, fastslår udstillingschef Krista Kristensen, Odense Congress Center.

Messens hjemmeside – www.vtm2011.dk - er netop blevet opdateret med den foreløbige udstillerliste, der med branchens førende udbydere vidner om, at forhåndsinteressen ikke var tomme ord.

Udstillerlisten repræsenterer således de firmaer, der har tilkendegivet konkret standønske og har en stand reserveret og/eller fået kontrakt herpå. Og mere end halvdelen af det samlede messeareal er dermed booket.

Vil skabe en inspirerende begivenhed
Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening, DVF, har taget initiativet til den ny messe, ud fra ønsket om at skabe en på én gang målrettet og samtidig inspirerende begivenhed. Siden er også områdets anden førende leverandørsammenslutning indlemmet, idet Brancheforeningen Værktøj & Værktøjsmaskiner, VOV, nu også er medarrangør.

- Med maskinerne som omdrejningspunkt markerer messen et skift væk fra den stadig bredere messe, og er i stedet en samlende begivenhed for værktøjsmaskinerne til metalbearbejdning og de processer, der er omkring maskinen, herunder naturligt skærende og holdende værktøj, brancherelevante automatiseringsløsninger, metrologi, Cad-/Cam-løsninger og CNC-styringsteknologi med videre, understreger Krista Kristensen, og hun fortsætter:

- Begivenheden vil i høj grad også bygge på netop samarbejdet mellem leverandørerne, der jo altid er involveret på kryds og tværs i de teknologiløsninger, som man løbende installerer i virksomhederne. Dermed er messen også et godt fundament for at udbygge allerede eksisterende netværk såvel som at opbygge nye, fastslår Krista Kristensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078