23948sdkhjf

Nyt dieselfiltersystem fra HYDAC sikrer stabil drift og beskytter mod skader

Automatik 2010: Arbejdsmaskiner og erhvervskøretøjer udsættes dagligt for hårde udfordringer. Derfor kræver det sit filter at rense dieselolien, så maskine og motor holdes fri for smuds og vand.
Hydac har i mange år udviklet filtre til separation af vand fra olie, og det nyeste skud på stammen er Hydac Diesel PreCare, som præsenteres på Automatik 2010 i Brøndby Hallen.

- Det nye Hydac Diesel PreCare filter er designet til blandt andet mobile køretøjer og maskiner samt skibsmotorer. Her er det vigtigt at kunne levere en olie til motoren, som er ren og ikke indeholder vand. Derfor kan jeg kun anbefale at montere et dieselfilter. Det forlænger motorens levetid og giver en stabil drift. Yderligere har det nye Hydac Diesel PreCare filter den fordel, at det ikke indeholder papirmateriale, og derfor tager elementet ikke skade af længere tids stilstand, siger salgschef Jørgen Pedersen fra Hydac.

Hydac Diesel PreCare er et fleksibelt system, der ikke stiller store krav til indbygning, da ind- og udgang findes på begge sider. Filteret er robust udført i aluminium og har lang levetid, hvilket giver økonomisk og teknisk sikker drift.

Det patenterede filterdesign sikrer den effektive vandudledning i hele filtrets levetid. Mens den rensede dieselolie flyder tilbage gennem filterhuset, ledes det bortfiltrerede vand til et vandreservoir, hvorfra det udledes manuelt eller automatisk. Det øger filterets driftssikkerhed og mindsker samtidig faren for væskekontaminering, når dele skiftes.

Hydac Diesel PreCare findes i to udgaver. BestCost Design med manual vandudledning og HighTech Design med fuldautomatisk vandudledning. Begge systemer er udviklet som sugesidet forfilter, der beskytter alle brændstofsystemets pumper og bygningsdele mod vand og smuds.

BestCost Design udmærker sig endvidere ved billige investeringsomkostninger på grund af det omkostnings-optimerede design. Som tilkøb kan en vandsensor og brændstofforvarmer integreres i systemet. I HighTech Design sker afvanding automatisk, dermed er det også nemt at tilpasse filtret til maskinens elektriske anlæg (plug & play). Endvidere kræver filtret ikke meget plads til montering, da det ikke er nødvendigt at have adgang til filtrets underside.

Mød Hydac på stand nummer B1153.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094