23948sdkhjf

FlexAir modtager millionordre fra Belgien

Efter en lang periode med projektering og detailplanlægning har FlexAir modtaget ordre fra Advanced Products N.V i Belgien på installation af et stort højvakuumanlæg.
Anlægget, der installeres på fabrikken i Belgien, skal benyttes til afsugning af støv og spåner i forbindelse med produktionen af tætninger og pakninger. Da det ofte er store mængder affald, der opstår ved produktionen, er anlægget dimensioneret til at afsuge affaldet direkte ved forarbejdningen.

Efterfølgende suges affaldet til en stor cyklonudskiller, der monteres over et containersystem, hvorefter materialet kontinuerligt og trykløst udlades i containeren og køres bort til affald. Denne løsning sparer mange mandetimer til affaldshåndtering ved de enkelte bearbejdningsmaskiner.

Idriftsættes henover sommeren
Installationen består af to kraftige vakuumpumper af kapselblæsertypen med en samlet motoreffekt på 90 kW. Vakuumpumpernes kapacitet styres og reguleres af frekvensomformere, der konstant regulerer effekten i forhold til det aktuelle antal brugere af udsugningsanlægget.

Udover cyklonudskilleren for separering og udladning af spåner, monteres ligeledes et stort patronfilteranlæg for filtrering af støv i udsugningsluften. Rørsystemet, der anvendes til afsugning og transport af støv og spåner, er udført i glatte stålrør, og der monteres i alt mere end 900 meter rørsystem.

Det samlede anlæg har en kapacitet på ca. 6.500 m3/t fordelt på virksomhedens produktionsmaskiner. Anlægget monteres og idriftsættes henover sommeren 2010.

Om virksomhederne
Advanced Products producerer tætninger og er specialiseret i udvikling af tætninger og pakninger til industrielle og militære formål, herunder fly og rumfart samt bil, kemi, offshore og anden industrier.

Typiske applikationsområder indenfor fly og rumfart er på jet og raketmotorer brændstofsystemer, hydrauliske systemer etc. Virksomheden er en del af Parker Hannifin Corporation.

FlexAir er et handels- og ingeniørfirma, der projekter, sælger og monterer udsugningsløsninger til industrien – i hele verden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078