23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny mand hos Vesjysk Rustfri Montage

Varde-virksomheden har ansat Thomas Mortensen som projektleder og værkfører.

Ansættelsen er første etape i en udvidelse af medarbejderstaben, som skal styrke virksomheden til fremtiden.

- Jeg ser frem til at byde Thomas velkommen på holdet. Han har en solid erfaring i branchen, og jeg glæder mig til samarbejdet, siger Brian Bloch, der per 1. juni ligeledes er eneejer af Vestjysk Rustfri Montage.

Thomas Mortensen har mere end 27 års erfaring fra smedebranchen med i bagagen. De seneste godt 10 år som projektleder hos Blaaholm og før da 16 år hos Ehes Smede og Beholderfabrik som formand og værkfører.

- Det bliver spændende at kaste sig ud i nye udfordringer, og jeg glæder mig til at møde kollegerne og kunderne hos Vestjysk Rustfri Montage – og ikke mindst til at bidrage med mine kompetencer indenfor konstruktion, optegning, indkøb og tilbudsgivning, siger Thomas Mortensen.

Flere nye medarbejdere på vej
Vestjysk Rustfri Montage er klar til at byde flere medarbejdere velkommen på holdet.

- Vi har hele tiden fuldt fokus på at styrke vores kernekompetencer inden for fremstilling og montage af rustfri emner til fødevare-, kemi- og farmaindustrien, CNC-bearbejdning, vandskæring, glas- og sandblæsning og sortjerns arbejde med CE-mærket stål. Lige nu oplever vi en god ordretilgang. Derfor har vi brug for flere hænder til at løse opgaverne, siger Brian Bloch, der hos Vestjysk Rustfri Montage i dag beskæftiger 16 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.49