23948sdkhjf

Atter sorte tal hos Siemens

Seneste kvartals underskud blev vendt til overskud hos Siemens i første kvartal af 2009/2010.
I alt omsatte Siemens for 17,4 mia. euro (129,5 mia. kr.) i første kvartal af 2009/2010, og det svarer til en tilbagegang på 8 % i forhold til første kvartal 2008/2009.

Til gengæld er koncernen blevet bedre til at tjene penge, og på trods af omsætningsnedgangen steg overskuddet i samme periode med 11 % til 2,3 mia. euro (17,1 mia. kr.). Det var også klart bedre end fjerde kvartal 2008/2009, hvor man fik et underskud på 1,13 mia. euro (8,4 mia. kr.).

Healthcare klarer sig bedst
- Indtjeningen i første kvartal giver et taknemmeligt snapshot af vores nuværende situation. De handlinger, vi har foretaget allerede på et tidligt stade, beskytter os mod de nuværende eftervirkninger af den globale recession, siger Siemens CEO Peter Löscher.

Tallene dækker over vidt forskellige udviklinger i de enkelte divisioner i Siemens. Bedst er det gået i koncernens Healthcare-division, hvor omsætningen blot er faldet med 4 %, mens Energy og Industri er faldet med henholdsvis 10 % og 13 %.

For vedvarende energi, herunder vindmøller, har der været tale om et hårdt kvartal, hvor omsætningen er faldet med 33 % og overskuddet med hele 71 %.

Flot ordrefremgang på vindmøller
Til gengæld kan vindmølle-segmentet melde om en kraftigt stigende ordreindgang. I kvartalet hentede Siemens nye ordrer inden for vedvarende energi for 1,6 mia. euro (11,9 mia. kr.), hvilket er en stigning på 143 % i forhold til året før.

Dermed ser det lysere ud for vindmøllerne end for Siemens generelt. I alt havde koncernen et fald i ordreindgangen på 11 % i kvartalet.

Siemens forventer et overskud i 2009/2010 på 6,0-6,5 mia. euro (45-48 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093