23948sdkhjf

Råvarekommentar: Kobber sender metaller i minus

Grundmetallerne faldt over en bred kam på årets første handelsdag primært drevet af kobber, der faldt hele 3,5 procent. Endnu en stigning i kobberlagrene på LME, denne gang på 7.775 tons, var således nok til at præge stemningen.
Kobberlagrene er med gårsdagens ændringer steget hele 23 procent siden primo december svarende til 35.000 tons. Samlet set udgør lagrene dog fortsat blot 0,6 ugers globalt forbrug.

Den seneste tids pres på kobberprisen betød, at den toneangivende kontrakt tirsdag nåede det laveste niveau i godt ni måneder med USD 6.100 per ton.

Flere i markedet forventer et pres på metallerne de kommende uger pga. en forestående rebalancering af råvareindeksene, hvor metallerne i 2006 har udgjort en relativ stor andel pga. de imponerende prisstigninger.

Verdens største kobberproducent, Codelco, meddelte tirsdag, at man forventer, at produktionen i 2007 vil være på niveau med produktionen i 2006. Mere end 80 procent af den forventede produktion er allerede solgt.

Fokus i dag vil være på offentliggørelsen af det seneste ISM-tal fra USA samt referat fra FED-mødet den 12. december. Vi forventer god støtte for kobber ved det psykologiske vigtige niveau ved USD 6.000 per ton. 2006 var et nyt rekordår for Chicago Board of Trade, hvor den daglige omsætning steg 20 procent i forhold til 2006. Alene i december steg omsætningen hele 40 procent.

Kilde: Jyske Bank

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08