23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Råvarekommentar: Alle elsker kobber

Siden årsskiftet er prisen på kobber steget med 130 %. Kobber er således det grundmetal, der har klaret sig allerbedst.

Den generelle overbevisning blandt analytikere (også på LME-konferencen i London i oktober) er, at kobber også de kommende kvartaler har stort potentiale for prisstigninger. Jyske Bank vurderer også, at kobber er en af de bedste cases på råvaremarkedet lige nu, og opjusterer således deres forventning til prisen over det kommende års tid.

På det lidt kortere sigt ventes dog fortsat, at udviklingen i kobberprisen vil være meget afhængig af de økonomiske nøgletal fra særligt USA, stemningen på aktiemarkederne og udviklingen i dollarkursen. På 1-måneders sigt venter man derfor, at prisen vil ligge nogenlunde uændret omkring 6.500 dollars/ton.

Fortsat stærk efterspørgsel fra Kina

Langt den vigtigste faktor bag de seneste måneders prisstigninger har været en meget stærk kinesisk efterspørgsel. Efter at have vist lidt svaghed henover sommeren, steg Kinas import

af kobber igen i september, og det indikerer, at den mere fundamentale efterspørgsel efter metaller er ved at komme med (hvor det tidligere har været opbygning af lagre).

OECD-økonomierne viser stadig ikke lige så stærke vækst-tegn som Kina, men det ventes, at efterspørgslen fra OECD-landene også vil tiltage over de kommende kvartaler.

Presset udbudsside

Kobber er det grundmetal, der er mest presset på udbudssiden. De officielle lagre er ganske vist steget de seneste måneder, men sammenlignet med andre metaller er lagrene fortsat lave. Dertil

kommer, at produktionen er præget af lav kapacitet, høje omkostninger, strejker og produktionsnedbrud.

International Copper Study Group forventer da også, at produktionen på verdensplan vil være nogenlunde uændret i 2009 og 2010. Det betyder, at kobbermarkedet hurtigt kan komme i underskud, når efterspørgslen tiltager (hvilket ifølge ICSG også har været tilfældet det meste af året).

Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078