23948sdkhjf

Vestas modtager ordre fra Sydspanien

Vestas har efter mange års frugtbart samarbejde med Neo Energia modtaget endnu en ordre fra den sydspanske virksomhed.
Vestas har modtaget en ordre bestående af 35 stk. V90 1,8 og 2,0 MW vindmøller fra developeren, Neo Energía, som er en virksomhed under EDP-koncernen, Energias de Portugal.

Ordren omfatter levering og installation af tre vindkraftværker under projektet Actuación Janda II i Sydspanien og inkluderer ligeledes VestasOnlineBusiness™ fjernovervågningssystem og en femårig service-aftale.

Neo Energía har tidligere placeret ordrer på elleve andre projekter hos Vestas, og dette er den fjerde ordre på V90 1,8 og 2,0 MW vindmøller. Projekterne skal opføres i Medina Sidonia i Cadiz-provinsen i Andalusien i det sydlige Spanien.

Andalusien er en af de mest vindrige regioner i Spanien, og med mere end 400 MW installeret vindenergi og et mål på 2.200 MW installeret i 2010, bidrager Andalusien til opfyldelse af målet for vindenergi, som er fastlagt i planen for vedvarende energi, PER (Plan de Energías Renovables).

- Det glæder os, at Neo Energía har valgt at placere endnu en ordre hos Vestas. Ordren er frugten af mange års samarbejde mellem Neo Energía og Vestas, og den signalerer en yderligere styrkelse af vores samarbejde, siger Ebbe Funk, adm. direktør for Vestas Mediterranean A/S i en pressemeddelelse.

Levering af vindkraftværkerne vil finde sted i løbet af første halvår 2008. Vindmøllernes elektricitetsproduktion vil årligt spare miljøet for 107.688 tons CO2–udledning.

Kilde: Vestas Wind Systems http://www.vestas.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14