23948sdkhjf

Andre virksomheder klar til at overtage MAN’s faciliteter

Den nordjyske motorfabrik har fået henvendelser fra flere virksomheder, der er interesserede i at benytte dele af fabrikken i Frederikshavn.
Selv om MAN Diesels direktør Poul Knudsgaard endnu ikke selv har været opsøgende i forhold til at udleje eller sælge fabrikslokalerne i Frederikshavn, så har et par virksomheder allerede henvendt sig til ham for at høre nærmere om de lokaler og maskiner, der er mulighed for at overtage i Frederikshavn. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

- Men jeg ved ikke, om de her går hjem eller ej. Vi har fordel af meget fleksible produktionslokaler med varierende loftshøjder og udstyr til at håndtere forskellige elementer, forklarer Poul Knudsgaard til Nordjyske Stiftstidende.

Også hos medarbejderne giver interessen for at overtage dele af fabrikken lidt lys i en ellers trist tid. Fællestillidsmand John Olesen har ikke selv talt med de pågældende virksomheder, men han betegner det som positivt, at der er interesse for lokalerne, og han håber naturligvis, at de pågældende virksomheder også vil være interesserede i at overtage nogle af de afskedigede medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078