23948sdkhjf

Produktnyhed: Alle CDLIGHT produkter kører nu i ÆGTE 64 bit

Krisetid er optimeringstid – og ikke nødvendigvis nedskæringstid. Det er der mange eksempler på i it-verdenen. I disse måneder, hvor der er lidt længere mellem opgaverne og kunderne end normalt, bliver der nemlig optimeret på livet løs. Det gøres i høj grad ved at opgradere til 64bit og håndtere dokumenter smartere.
For virksomheder, der arbejder med computermodeller – og det er efterhånden alle produktionsvirksomheder, betyder ordretilbagegangen, at der nu indledes effektiviseringer og opgraderes. Det helt store lige nu er overgangen til 64bit-systemer frem for de gamle 32bit.

Computerne har understøttet 64bit i flere år med både Windows Vista64 og XP64, men det er først nu, at både computere, operativsystemer og 3D-programmer for alvor spiller sammen i det nye 64bit-miljø. Det giver nogle store konkurrencemæssige fordele, som virksomhederne er ved at få øjnene op for.

- Det er kun et par måneder siden, Autodesk Inventor 2010 kom på markedet, som helt understøtter 64bit, siger Leif Jessen Hansen. Han er direktør i softwaredistributionsselskabet CDLIGHT, der er en af landets førende udbydere af specialiseret 3D-software. 64bit gør simpelthen produktudvikling hurtigere og nemmere, fordi computerne arbejder mere smidigt.

Fordel for konkurrenceevnen
- Fordelen for vores kunder er, at de nu kan maksimere deres tidligere investeringer i hardware. Blot ved at opgradere til 64bit vil alt arbejde med tung 3D-modellering foregå markant nemmere, mere glidende og hurtigere. Det er en kæmpe fordel set i lyset af, at det er på computerskærmene, at fremtidens produktudvikling foregår. Når vi så samtidig ved, at danske virksomheder allerede er langt fremme på dette område, så giver det en tiltro til, at vi står endnu bedre rustet til den internationale konkurrence, når økonomien lysner igen, fortæller Leif Jessen Hansen.

64bit-teknologien er et rigtig godt eksempel på, at krisen kan bruges til at optimere interne processer. Det oplever CDLIGHT også i forbindelse med andre softwareløsninger, såsom dokumentstyring. Her fokuseres på at gøre samarbejde nemmere og undgå rod, dobbeltarbejde, og at man ikke kan finde virksomhedens væsentlige datagrundlag:

- Mange virksomheder bruger utroligt meget tid på at lede efter deres dokumenter og kommunikere
omkring ting, som der egentlig bare burde være styr på. Vi ser nu, hvor krisen kradser, at virksomhederne simpelthen ikke har råd til at have rod i deres dokumentation længere. Derfor kommer de til os for at få hjælp til at effektivisere,” siger Leif Jessen Hansen.

Kilde: CDLIGHT - http://www.cdlight.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079