23948sdkhjf

Siemens skal bygge fabrik til produktion af vindmøller i USA

Siemens har planer om at bygge en ny fabrik til produktion af vindmøller i den amerikanske delstat, Kansas. Allerede fra starten ventes den nye vindmølleproduktion i Hutchinson, Kansas, at skabe 400 nye arbejdspladser.
- USA er et af verdens hurtigst voksende markeder for vindenergi, og det vil det fortsat være. Derfor forstærker vi vores engagement i denne grønne teknologi ved at udvide vores ledende position på området. Vi er allerede den førende grønne teknologigigant. Og med disse investeringer bliver vi endnu grønnere. Med en samlet omsætning på 19 mia. euro i finansåret 2008, har Siemens nu verdens største vifte af miljøvenlige teknologier, siger Peter Löscher, CEO for Siemens AG.

Opbygningen af det næsten 28.000 kvadratmeter store anlæg til nacelleproduktion forventes påbegyndt i august 2009. Nacellerne, som skal produceres i Kansas, kommer til at veje 90 tons, og den første nacelle ventes at være klar i december 2010. Alle naceller, som bliver produceret i Hutchinson, vil blive anvendt til virksomhedens 2.3-MW produktserie. Fabrikken forventes at få en årlig produktion på ca. 650 naceller – eller 1.500 MW.

- For kun to år siden åbnede vi en vingefabrik i Fort Madison, Iowa. Ved at udvide vores investering i Kansas, styrker vi vores tilstedeværelse i USA, og samtidig kommer vi tættere på vore amerikanske kunder. Denne nye placering vil gøre det muligt for os at betjene dem hurtigere og billigere, siger Andreas Nauen, CEO for Siemens Wind Power.

Kilde: Siemens - http://www.siemens.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115