23948sdkhjf

Produktnyhed: Miljøvenlig og produktiv – MQL-boring

Mens vi alle er bevidste om vore handlingers årsag og virkning på miljøet, bør vi samtidig være opmærksomme på vores direkte arbejdsmiljø. I det øjemed foretager TaeguTec konstant videreudviklingen af den produktserie, der er baseret på MQL – Minimum Quantity Lubrication (minimal mængde smøring), en proces hvor olie blandes med luft for at optimere afkølingsprocessen.
I forarbejdningsindustrien kan det direkte arbejdsmiljø være støjende, støvet og snavset, og det kan også forårsage helbredsproblemer relateret til brug af kølemidler. I øjeblikket udgør indånding fra såvel olietågekølingsmidler som ekstrem højtrykskøling, der begge er udbredt i maskinforarbejdningsindustrien, et stort problem på arbejdspladsen. Skære- og værktøjsmaskinindustrien har arbejdet utrætteligt på at løse denne problematik, hvor en løsning har været tørspåntagning – et felt hvor TaeguTec har været pioner. I visse tilfælde kan dette imidlertid medføre reduceret værktøjslevetid, utilfredsstillende overfladefinish, plastisk deformation af emnet og problematisk håndtering af højtemperaturspåner.

Som et alternativ har TaeguTec arbejdet med udviklingen af MQL – eller halvtørre bearbejdningsværktøjer. MQL-bearbejdning præsterer miljøforbedringer for såvel kunderne som for den ansatte, der betjener maskinen. Et område, hvor TaeguTec har haft betragtelig succes med udvikling af MQL-bearbejdning er udboring.

Højhastighedsspåntagning, der udvikler fra 700 til 800 grader Celsius ved skærefladen, kan betyde et betragteligt fald i værktøjslevetid; og det er her MQL kan anvendes med gode resultater, da metoden kan reducere varmeudviklingen samt forbedre overfladefinish. Skønt kølemidler er den bedste løsning i forbindelse med almindelig stålbearbejdning, vil kølemidlet under højhastighedsspåntagningsprocesser, der kan udvikle op mod 1.000 grader Celsius, afdampe ved kontaktfladen, inden det kan have gjort væsentlig gavn. Faktisk vil afkølingseffekten reduceres og værktøjslevetiden mindskes. En lignende situation opstår med lavhastighedsspåntagning af varmebestandige legeringer som for eksempel inconel – og det er her, MQL gør sig bemærket.

Et andet område, hvor MQL er fordelagtig er afbrudt spåntagning. Når der tilføres væske til afbrudt spåntagning, vil den vedvarende temperaturforandring forårsage revner, mens tør spåntagning vil forårsage varmedeformation og utilstrækkelig overfladefinish.
.
TaeguTec har blandt andet koncentreret sig om dybhulsboring, specielt op til 30XD-området. Før det seneste udviklingsarbejde brugtes hårdmetals- og HSS-bor til dybhulsboring af stål med skærehastigheder fra 25-60 m/min med en tilspænding på 0,05 til 0,08 mm/omd og et køletryk på 5-10 bar. Resultatet var utilfredsstillende produktivitet og kort værktøjslevetid grundet dårlig spånfjerning – TaeguTec har udviklet produkter, der kan øge boreproduktiviteten og imødekomme kravet om forbedrede spåntagningsværktøjer.

Udviklingsresultater indenfor hårdmetalsbor og skæreværktøjer giver nu mulighed for 30XD-boring ved 100 m/min og køling med et tryk på 50-80 bar. Dette forbedrer spåntagning, men udvikler olietåger fra kølingsmidlet, hvilket kan give helbredsmæssige problemer for den ansatte og miljømæssige problemer for virksomheden. Mens tørspåntagning på den anden side vil betyde dårlig spåntagning, hvilket igen betyder kortere levetid og præstation for boret. MQL-boring er den optimale løsning på denne stadigt mere anvendte operation.

Den nye serie TaeguTec MQL-bor med optimeret geometrisk konstruktion yder ubesværet spåntagning og kræver mindre skærekraft. Da de ikke kræver maksimaldrift, øger MQL-borene produktiviteten, mens de tillige giver brugeren fremragende kostbesparelser og driftssikkerhed. TaeguTec MQL bor er ideelle til brug indenfor støbe- og gevindindustrien samt til repetitiv anvendelse indenfor bilindustrien. MQL-borene bringer brugen af kølemidler ned til tæt på nul og øger samtidig produktiviteten betragteligt med hastigheder, der stiger til 80-150 m/min med tilspændingshastigheder på 0,15 til 0,2 mm/omd. TaeguTecs MQL-bors evne til at imødekomme de usædvanligt høje tilspændinger og hastigheder gør MQL-serien det ideelle valg til dybhulsboring.

Kilde: TaeguTec - http://www.taegutec.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11