23948sdkhjf

Produktnyhed: AxFlow's B+L doseringspumper producerer ”grøn biobrændstof”

Anden generation af bioethanol til biobrændstof vil inden for få år begynde at spille en miljømæssig rolle for nedbringelse af de verdensomspændende kuldioxidudslip.
Første generation af biogasolie og bioethanol bliver i dag fremstillet af stivelse fra naturprodukter, som fx vegetabilske olier, majs, hvede, sukker og stivelsesmidler. Efter behandling i store anlæg bliver den fremstillede bioethanol blandet med traditionelle fossile brændstoffer.

Anden generation benytter opløselige cellulosefibre fra fx halm, strå, plantestængler og andre former for restprodukter i landbruget samt savsmuld til en biomasse af cellulose, som senere omdannes til en biomasse af sukker og slutproduktet bioethanol. Den nye teknologi er en udfordring, som Novozymes A/S er ved at løse, da det er svært at nedbryde og omdanne cellulosen i fx strå til sukker.

Biobrændstof forventes om ca. tre-fire år at være klar til salg på markedet. Den nye proces med nye etablerede anlæg rundt omkring i verden, som fx i Europa, Amerika, Kina og Brasilien er klar til at tage denne udfordring op til fremstilling af bioethanol.

I Tyskland forventer Choren Industries at bygge et anlæg til produktion af syntetisk brændstof BtL med en kapacitet 200.000 ton pr. år. I Danmark vil man forsøge at opføre et testanlæg til fremstilling af biodiesel, hvor man er gået nye veje ved at fremstille biobrændstof med AFME (Animal Fat Methyl Ester).

På verdensplan forventes i 2030, at ca. 20 % af brændstofmarkedet er med BtL brændstof (Biomasse to Liquid). Enzymer er en uundværlig del af processen til fremstilling af bioethanol.

Der er allerede i dag et større antal Bran+Luebbe mekanisk aktiverede membranpumper med flere pumpehoveder og hydraulisk aktiverede membranpumper i drift i biobrændselsanlæg. Desuden har firmaet leveret specialpumper til produktion af stivelse til fremstilling af BtL brændstof. Bran+Luebbe´s store leveringsprogram af doseringspumper er repræsenteret i Danmark af Axflow A/S i Allerød.

Mekaniske aktiverede membranpumper
B+L type ProCam er doseringspumper med mekaniske aktiverede sandwichmembraner beregnet til løsning af ”lette” doseringspumper. Pumperne, der er selvansugende, er som standard udført med teflonmembraner og øvrige medieberørte dele i rustfrit syrefast stål. Efter ønske og afhængigt af pumpeopgaven kan pumpehovederne valgfrit leveres i Hastelloy eller kunststof.

Reguleringen af kapaciteten sker som standard manuelt ved hjælp af et reguleringshåndtag. Alternativt kan pumperne påbygges elektriske servoenheder med styringssignal 4–20 mA for automatisk regulering. Drivenhederne er med standard elektromotorer, eventuelt med indbyggede frekvensomformere.

Doseringspumperne kan leveres med op til seks pumpeelementer drevet af den samme elektromotor. De forskellige elementer kan reguleres individuelt såvel under drift som ved stilstand. Kapacitetsområdet pr. element er op til 500 l/h. Det maksimale tryk er 10 bar.

Hydraulisk aktiverede membranpumper
Novados serien fra B+L er procespumper, der er beregnet til løsning af komplekse doseringsopgaver. Pumperne leveres i standardudførelse som hydraulisk aktiverede sandwich-membranpumper, alternativt som stempelpumper. Membranpumperne er selvansugende og robuste. Som standard leveres de i rustfrit syrefast stål med teflonmembraner. Som option kan pumpehovederne leveres i alle gængse stålmaterialer samt i kunststof.

Membranpumperne er udført med Bran+Luebbe´s patenterede membranpositioneringssystem, PDPC, der effektivt forhindrer membranbrud, selv under ekstreme driftsforhold. Pumperne er lineære, og kapaciteten ændres via slaglængden. Reguleringen kan ske såvel manuelt som elektrisk eller pneumatisk. Ved flerhovedede pumper, som kan have op til seks elementer på samme drivmotor, kan reguleringen ske individuelt på de forskellige elementer. Det kan foretages under drift som ved stilstand.

Pumpernes doseringsnøjagtighed er +/- 0,5 % af den indstillede værdi. Kapacitetsområdet er fra 100 mml/h. op til 10.000 l/h. pr. pumpeelement. Membranpumperne har et trykområde op til 1.000 bar. Membranpumperne kan leveres i ATEX udførelse, 3.1b certifikat samt med alle andre internationale standarder. Novados-serien kan leveres i horisontal udførelse eller som vertikal byggede pumper.

Kilde: AxFlow - http://www.axflow.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079