23948sdkhjf

Ordrerne ruller ind hos Weiss

Kraftværkseksperten Weiss har i det seneste halve år landet ordrer for 300 mio. kr. Det luner godt ovenpå et regnskab for 2015/2016, der går over i historien som værende et af virksomhedens dårligste. Men med de mange nye ordrer vejrer administrerende direktør Michael Engsted morgenluft.

Og det gælder både i udlandet og herhjemme.

- Ordrerne er fordelt 50/50 – altså halvtreds procent er hentet i udlandet og 50 procent herhjemme, fortæller Michael Engsted.

Ordrerne i udlandet er ofte på virksomhedens små decentrale waste-to-energy-anlæg, mens ordrerne herhjemme lægger sig i den mere traditionelle ende, som halm- og flisanlæg til fjernvarme-produktion.

Flis & halm

De to seneste ordrer er fra henholdsvis Grenaa Varmeværk og Hvidebæk Energiforsyning.

Weiss skal altså levere kedelanlæggget til Grenaa Varmeværks nye flisfyrede kraftvarmeværk. Det drejer sig helt nøjagtigt om to kedellinjer med en samlet termisk effekt på 30 MW.

Sideløbende med arbejdet i Grenaa har man netop underskrevet kontrakt på Hvidebæk Energiforsynings nye halmanlæg på 7,5 MW.

Anlægget i Grenaa skal stå færdigt i januar 2018, mens Hvidebæk skal være færdigt i november 2017.

Michael Engsted ønsker ikke at opgive kontraktsummen på de to anlæg.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.081