23948sdkhjf

Jernbane kan bremse udviklingen hos gas-leverandør

Strandmøllen risikerer at blive offer, når en ny jernbane skal bygges på Vestfyn.

Den anbefaling som Vejdirektoratet er kommet med betyder, at Strandmøllen kommer til at ligge mellem den nye jernbane og motorvej E20. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Direktør for Strandmøllen, Alex Buendia, pointerer, at virksomheden producerer produkter med en vis risiko, og han frygter, at linjeføringen kan betyde, at virksomheden ikke kan udvikle sig på Fyn.

- Vejdirektoratet har fået en rådgivende ingeniør til at lave en rapport, der siger, at vi ikke er en risiko, men det er set ud fra den betragtning, at vi ikke forandrer noget som helst, og det er ikke vores hverdag. Hvis Danmark også skal leve af produktionsvirksomheder, skal man forvente, at man udvikler sig. Vi har løbende udvidet vores produktion i Ejby, og vi kommer til at tage op til revision, om vi fortsat kan det, siger Alex Buendia.

Han forklarer, at det i yderste nødstilfælde kan blive nødvendigt at flytte produktion til enten Sverige eller Tyskland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094