23948sdkhjf

Debat: EU konkurrenceforvrider markedet for skruer og bolte

EU indfører straftold på op til 87,3 % på befæstelse produceret i Kina. Det mener administrerende direktør hos BUFAB Danmark as, Jess Frederiksen, er konkurrenceforvridende.
EU parlamentet har den 3. december vedtaget at indføre en antidumpingtold på helt op til 87,3 % på skruer og bolte produceret i Kina. Kun to europæiske virksomheder med egen produktion i Kina går fri. Det drejer sig om italienske Agrati og spanske Celo. Det var samtidig disse to virksomheder, der anlagde sagen i EU.

Netop det faktum, at hele branchen, minus de to sydeuropæiske virksomheder, rammes, vidner om, at man bør overveje konsekvenserne nøje, inden de europæiske erhvervs – og industriministre vedtager afgørelsen endeligt. Det vil helt naturligt skabe en kraftigt konkurrenceforvridende situation, som kun vil gavne de to virksomheder, der går fri.

Udover dette, vil det skabe en massearbejdsløshed i Kina inden for producentbranchen, da mange fabrikker af befæstelse vil lukke ned.

Det estimeres, at importen af befæstelse til EU fra Kina har en værdi af 575 mio. euro om året.

Stort set alle importørerne af befæstelse rammes hårdt af tolden. Priserne vil stige eksplosivt på bolte og skruer, der indgår i biler, elektronik, maskiner og bygninger. Man kan undre sig over, at dette skulle være svaret på den globale økonomiske krise. Da der ikke findes produktionsenheder nok i EU og andre steder i verden, som umiddelbart kan gå ind og dække behovet for befæstelse, kan der ganske enkelt opstå mangel på skruer og bolte. De færreste tænker på, at netop skruer og bolte indgår i langt de fleste produkter, vi har i hænderne i løbet af vores dagligdag.

Vi vil derfor henstille til, at Erhvervsminister- og Økonomiminister Lene Espersen tænker sig grundigt om, inden hun godkender EU parlamentets beslutning, der strider imod enhver sund fornuft og fairness.

Kilde: BUFAB Danmark as - http://www.bufab.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094