23948sdkhjf

Direktør: Med omtanke og indsigt er Kina fortsat meget hot

Administrerende direktør og partner i Group MPASIA a/s Henning Weisz, mener stadig at Kina og Asien er attraktive produktionssteder for danske virksomheder. I følgende debatindlæg argumenterer han for dette.
“Det kan ikke længere betale sig at producere i Kina”. Overskrifter af den art har præget de danske aviser i længere tid. Overskrifterne er forkerte. Kina og hele det asiatiske område er fortsat hot, når man vel at mærke tænker sig grundigt om og kender markedet.

Danske virksomheder har med succes flyttet produktionen - først til Portugal herefter til Polen, Slovakiet, Tjekkiet, de baltiske lande, Indien, Vietnam og Kina. I Riget i Midten etablerede de sig i den østlige del i nærheden af blandt andet Shanghai og øvrige havneområder. Virksomhederne har de senere år været med til at sikre, at udviklingen i området nærmest er eksploderet. Kineserne jubler, men europæerne rynker på næsen.

Nu er overvejelsen, om egne fabrikker skal lukkes og flyttes længere ind i det store rige, om produktionen skal flyttes til andre lande i Asien, om den skal hentes hjem til Danmark, eller om man skal lukke og måske outsource produktionen.

Læren af de seneste års udvikling er, at det er afgørende at bevare sin fleksibilitet og ikke mindst mobilitet. Du skal - som ræven - hele tiden have et alternativ.

Du kan godt lade en produktion foregå i Kina, når blot du kender markedet, og kan finde de virksomheder som har både det kommercielle og produktionsmæssige knowhow, du har brug for. Det tager blot tid at finde virksomhederne, og der er mange faldgrubber undervejs. Derfor se dig godt omkring – både i offentlig og privat regi er der masser af sparring og hjælp at hente. Gøres det på den rigtige måde, er der fortsat besparelser i størrelsen 20 til 60 % at hente på en bred vifte af produktområder.

Det er bundlinjepenge vil de fleste tænke. Ja, en stor del er rene bundlinjepenge, men en del af overskuddet skal/bør anvendes til kontrol og opfølgning for at sikre, at besparelserne fastholdes. Det glemmer mange danske virksomheder desværre, når der outsources til de asiatiske lande.

Kina er stadig meget hot, og mulighederne for positiv optimering af bundlinje, produkter og kapaciteter ligger lige der – for fødderne af os alle.

Kilde: Group MPASIA - http://www.mpasia.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109