- Efter udstillingen i Dallas har vi oplevet en meget stor efterspørgsel på vore ydelser og produkter, oplyser ejer og direktør Henning Weisz.
Det har derfor været en travl og meget positiv periode siden messen, og allerede nu har virksomheden modtaget ordrer fra to betydende producenter af vindmølletårne beliggende i henholdsvis Canada og USA.
- Vi ansatte allerede i efteråret 2009 en agent bosiddende i Houston, USA til at varetage det nord- og latinamerikanske marked, og både før og efter messen i Dallas, har vi set resultaterne af blandt andet hans indsats i den forgangne periode, siger Henning Wiesz.
Han tilføjer, at Group MPASIA ser meget positivt på mulighederne for øget salg på det nord- og latinamerikanske marked.