23948sdkhjf

Produktnyhed: Indkapslinger i Hygienic Design til levnedsmiddelindustrien

På FoodPharmaTech 2008 præsenterer Rittal sin nye produktfamilie „Hygienic Design“, der er specielt udviklede rustfri stålskabe til ”åbne processer” i levnedsmiddelindustrien.
Som globalt førende systemudbyder af skabs- og kapslingsteknik sætter Rittal nu nye standarder inden for området Hygienic Design. Virksomheden præsenterer en totalt nyudviklet skabsserie af rustfrit stål, som opfylder de specielle krav i lev¬nedsmiddelindustrien. Netop i forbindelse med ”åbne processer”, hvor levnedsmidler kommer i direkte eller indirekte kontakt med produktionsudstyr og de dertil hørende skabe, kræver især fødevareproducenter stadig oftere hygiejneteknisk optimerede maskiner og anlæg af deres leverandører.

Med skabsserien Hygienic Design følger Rittal aktivt op på retningslinjerne (Guideline 13) fra EHEDG (European Hygienic Engineering & Design Group) og tilbyder en række nyudviklede skabsløsninger i rustfrit stål, som har optimale overfladeegenskaber og kan rengøres hurtigt og sikkert. Således har de innovative væg- og betjeningskabinetter, som nu indledes med denne produktserie, ingen spalter eller udvendigt liggende hængsler, hvor bakterier eller andre mikroorganismer kan ophobes og formere sig. Selv detaljer som nivelleringsfødder er udformet på en sådan måde, at samtlige gevinddele efter installation er skjult i skabet. Desuden er skabe i Hygienic Design serien som standardudstyret med en topplade, der skråner 30 grader fortil, hvilket sikrer optimal synlighed. På den måde kan der ikke stilles noget oven på skabet. Væsker, der eksempelvis er tilbage fra damprensning af toppladen, rinder hurtigt af. Ud over ovennævnte detaljer opfylder også de nye kabelindføringer maksimale hygiejnekrav, eftersom de ligeledes undgår udvendigt liggende gevind.

Derudover kan montagepladerne fra den velkendte AE-kompakttavleserie anvendes universelt til indvendig udbygning. Dermed behøver brugerne af styringen ikke at projektere noget nyt og kan trække på det velkendte og velafprøvede.

Vægskabene kan leveres i dimensionerne (B x H x D) 200 x 300 x 155 mm til 600 x 1200 x 300 mm og dækker en lang række applikationer. De største modeller kan ud over vægmontage også installeres direkte på gulvet. Til dette formål anvendes understativer med holdere til kabelbakker, som giver mulighed for enkel og hygiejneteknisk optimal kabelføring. Også når det gæl¬der afstandsholdere til vægmontage har Rittal holdt sig tæt til de hygiejnetekniske forskrifter. De fås både i en af EHEDG anbefalet 300 mm udgave eller som 50 mm varianter, som foretrækkes af mange brugere.

De kompakte skabe kan også opbygges som betjeningskabinetter på en ekstremt stabil bærearm i rustfrit stål med en diameter på 70 mm. Den forøgede diameter giver endvidere mulighed for enkel indføring af forkonfektionerede kabler med stik. Bærearmens forbin¬delseselementer har ingen udvendige montageelementer eller skarpkantede overgange. I kombination med specielle udvendigt liggende pakninger sikrer systemet optimale hygiejniske forudsætninger.

Du kan møde Rittal på stand nr. K8352 på FoodPharmaTech-messen, der løber af stabelen i Messecenter Herning i denne uge.

Kilde: Rittal A/S - http://www.rittal.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09