23948sdkhjf

Danfoss overtager resterende aktier i Necos

Danfoss har indgået en aftale om køb af de resterende aktier i Necos, der er en italiensk producent af programmerbare, elektroniske styringer på HVAC/R-markedet. Overtagelsen fandt sted den 6. oktober, 2008.
Danfoss købte 25 % af aktierne i Necos i 2007 og etablerede et joint venture med selskabet. Efter købet af de resterende aktier har Danfoss opnået fuld kontrol over selskabet.

Necos, der er placeret i San Vendemiano, tæt på Venedig i Italien, blev grundlagt i 2004 og beskæftiger 13 medarbejdere. Selskabets produkter er baseret på en åben programmeringsplatform, som giver kunderne en skræddersyet og fleksibel kvalitetsløsning, der kan anvendes i en lang række applikationer inden for HVAC/R og industriel automatik. Senior Vice President Kjeld Kückelhahn, Danfoss Electronic Controls & Sensors, udtaler:

- MCX-produktplatformen vil gøre Danfoss i stand til at gå ind på det kommercielle aircondition-marked, hvilket vil understøtte Danfoss’ profil som førende leverandør af kompressorløsninger og styringsløsninger.

Med MCX-produktplatformen får Danfoss den stærkeste produktserie på aircondition-markedet sammenlignet med konkurrenternes.

Den nuværende Managing Director, Mauro Sordini, vil stå i spidsen for det nye Danfoss selskab og have rapport til Kjeld Kückelhahn.

Kilde: Danfoss - http://www.danfoss.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14