23948sdkhjf

Produktnyhed: Ét værktøj erstatter 14 borestænger

Unimcero præsenterer nu et fleksibelt finborehoved fra Swiss Tools, som kan reducere værktøjsomkostningerne med op til 70 %.
Udbore- og finboreværktøjets multihoved gør det muligt at bore i diametre fra 3-320 mm med samme værktøj. Det er op til 100 mm mere end andre tidligere kendte løsninger. Den innovative borebro, hvor værktøjet kan forskydes, erstatter hele 14 borestænger og finborehoveder og reducerer dermed behovet for værktøj væsentligt.

- Virksomheder, der har hyppige værktøjsskift og behov for at bearbejde i varierende diametre kan dermed opnå en stor besparelse, siger salgschef Lars Skaarup Rasmussen.

Ved at bruge vendeskær og dermed reducere antallet og længden af maskinstop ved værktøjsskift kan besparelserne tilmed blive endnu større. En meget præcis fortanding og den eloxerede aluminiumsbro, hvor værktøjet kan forskydes på, sikrer den nødvendige stabilitet og præcision for at opnå de ønskede hultolerancer.

Høj hastighed
Ved sletbearbejdning kan opnås skærehastigheder på op til 500 m/min ved boringer i Ø300 mm. Ved skrubbearbejdning kan opnås to millimeter skæredybde ved samme diameter. Finborehovedet er velegnet til bearbejdningshastigheder på op til 16.000 o/min. Ved høje hastigheder kan Swisstools afbalanceringsringe med fordel anvendes.

En gennemgående indvendig kølekanal sikrer tilførsel af kølemiddel under bearbejdningen.

Kilde: Unimerco - http://www.unimerco.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11