23948sdkhjf

Produktnyhed: Nyt, omfattende Coromant Capto-katalog

Hjælper kunderne med at vælge skærenheder, manuelle og automatiske fastspændingsenheder, adaptere til udborestænger og koblinger til roterende og ikke-roterende applikationer.
Coromant Capto har i mange år været standarden inden for fleksible og modulære værktøjsholdere, og det bliver snart en global ISO-standard. For at fejre denne milepæl har Sandvik Coromant – opfinderen af Coromant Capto – fremstillet et omfattende katalog og guide om alle aspekter af Coromant Capto-systemet, inklusive værktøjsholdere til drejning, fræsning, boring, gevinddrejning og opboring.

Coromant Capto er et modulært værktøjssystem, der kan standardisere værktøjerne i hele virksomheden. Det reducerer tidsforbruget til værktøjsændringer eller vending af skær på drejebænke, og det kan få multi-task-maskiner og bearbejdningscentre til at arbejde med maksimal effektivitet. Sandvik Coromants kunder bruger Coromant Capto med tusindvis af forskellige fleraksede maskiner, bearbejdningscentre og almindelige maskiner. Sandvik Coromant samarbejder tæt med førende maskinproducenter for at udvikle Coromant Capto-værktøjer, der supplerer de nyeste maskinteknologier.

Coromant Capto gør det muligt at bruge roterende værktøjer og drejeværktøjer til ensartede, pålidelige maskinopspændinger, og et typisk ti minutters værktøjsskift kan i stedet tage mindre end et minut og alligevel give forbedret gentagelsesnøjagtighed. Coromant Capto er det eneste ægte universelle værktøjssystem, der dækker alle spåntagende arbejder, og som er lige effektivt til både drejning, fræsning, boring og opboring.

Med dets store udvalg af forlænger- og reduktionsadaptere gør Coromant Capto det enkelt at opbygge forskellige længder på værktøjer, og derved fås den optimale bearbejdningslængde. Systemet giver mulighed for et bredt udvalg af standardkonusstørrelser. Det fungerer som en perfekt spindelløsning i både drejebænke og/eller bearbejdningscentre. Koblingen giver en stabil og sikker momentoverførsel samt stor modstand mod udbøjning.

Ifølge mange maskinværkstedsledere er det desuden yderst væsentligt, at Coromant Capto giver adgang til et omfattende udvalg af standardværktøjer og bevarer ensartetheden på alle spåntagende maskiner i produktionen.

- Færre og lettere opspændinger med kompatibilitet mellem drejebænke, bearbejdningscentre og multi-task-maskiner giver os endnu flere fordele, udtaler en britisk produktionschef.

Overskueligt illustreret med tydelige billeder og diagrammer opsummerer det nye katalog spåntagende værktøjer til både drejning og roterende applikationer, og det indeholder oplysninger om manuelle eller automatiske standardfastspændings-enheder. Der vises også CoroTurn HP-enheder, der er ideelle ved anvendelse af kølevæskesystemer under højt tryk på drejebænke, når der skal opnås en forbedret økonomi. Kataloget angiver alle størrelser på det standardudstyr, der fås til holdere og adaptere.

Det nye katalog kan downloades fra Sandvik Coromants websted på forskellige europæiske sprog. Gå ind på [url]http://www.coromant.sandvik.com/url], og vælg Online-kataloger, eller bestil gennem de lokale salgskontorer med kode C-2902:8.

Kilde: Sandvik Coromant - http://www.coromant.sandvik.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125