2024 blev et rigtigt godt år hos den nordjyske leverandør af procesudstyr, Beritech Group.
Omsætningen steg med hele 49 procent til 1,136 mia. kr.
På bundlinjen blev det til et overskud før skat på 106,1 mio. kr., hvilket var 23 procent højere end i 2023.
- 2024 har været kendetegnet ved en markant stigning i efterspørgslen i begge vores hovedsegmenter – Pharma og Food. I begge forretningsområder oplevede vi rekordhøjt aktivitetsniveau, hvor vi leverer og servicerer komplette anlæg – fra design og installation til løbende vedligehold, oplyser Beritech Group i en skriftlig kommentar.