Frese A/S har haft medvind fra både marked og megatrends. I 2024 kunne virksomheden notere en markant fremgang med et overskud efter skat på 35,6 mio. kr. – mere end en fordobling i forhold til året før. Det skriver SN.dk.
Det er især efterspørgslen på energibesparende løsninger, der driver væksten, og udover de traditionelle europæiske markeder har øget efterspørgsel fra Kina og Mellemøsten været med til at løfte overskuddet hos den sjællandske virksomhed.