23948sdkhjf

Produktnyhed: Atlas Copco introducerer tredje generation af GX 7-11 serien til mindre trykluftbruger

Atlas Copco har konstant fokus på produktudvikling for at imødekomme kundernes behov. Tredje generation af GX 7-11 kompressorerne er det seneste eksempel på dette. Den nye GX 7-11 serie er effektiv, har et særdeles lavt støjniveau og fås i seks forskellige spændingsvarianter.
De nye GX 7-11 kompressorer er de mest effektive i GX-serien, som Atlas Copco nogensinde har introduceret. Med en ydelse på mellem 12,3 l/s og 27,8 l/s er leverancen af fri luft øget med op til 5,7 % i forhold til den tidligere generation. De mange trykvarianter kan dække stort set alle kunders behov. Til 50 Hz fås tre trykvarianter, hhv. 7,5 – 10 – 13 bar, mens man til 60 Hz kan få fire trykvarianter, nemlig 100, 125, 150 og 175 psi.

Med den nye GX 7-11 serie bibeholdes den succesfulde kombination af GX varianter: gulvmonteret pack-version, gulvmonteret full feature-version, beholdermonteret pack-version samt beholdermonteret full feature-version. Pladsbehovet med denne nye serie er 2 % til 12 % mindre.

Det nydesignede kabinet med støjdæmpning reducerer lydniveauet for den nye GX 7-11 serie med 2 dBA for alle varianter. Lydniveauet på 65-68 dBA svarer stort set til lydniveauet for en aircondition i en husholdning. Det lave lydniveau tillader installation af kompressoren i nærheden af operatøren. Kombineret med indbygget tørrer og filter er den nye GX 7-11 så kompakt og komplet, at den ikke alene leverer trykluft af høj kvalitet, men samtidig sparer kunden for en masse installationsomkostninger.

Atlas Copco introducerer samtidig en ny styreenhed med den nye GX 7-11 serie: Elektronikon 001. Med denne optimeres styringen af kompressoren til at imødekomme de skiftende luftbehov, hvilket giver stabilt tryk og en mere energirigtig udnyttelse. Samtidig vises mange flere informationer, hvilket letter såvel den daglige betjening samt vedligeholdelsen af produktet.

Den nye GX 7-11 er udviklet til brug overalt i verden. Den fås med seks forskellige spændinger, med såvel enkeltfasede som trefasede motorer samt diverse godkendelser for trykbeholderne. Det nye design sikrer en stabil drift ved omgivelsestemperaturer helt op til 46C, således at udstyret kan bruges næsten hvor som helst i verden.

Frembragt af verdens førende kompressorfabrikant vil den nye GX 7-11 serie uden tvivl overgå sin forgænger, da den har en imponerende liste af ekstra fordele.

Kilde: Atlas Copco - http://www.atlascopco.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234