23948sdkhjf

Mazak glæder sig til nyt produkt

Yamazaki Mazak Danmark ser positivt på 2016, hvor et af højdepunkterne bliver lanceringen af den nyeste generation af maskinstyringsprogrammer. Desuden vægtes uddannelse af medarbejdere højt.
- Vi har allerede nu fået nogle absolut positive forespørgsler, så vi tror på, at vi bevarer vores position på markedet i 2016, fortæller direktør i Yamazaki Mazak Danmark, Niels Torbensen.

Virksomheden har kontor i Ringsted, mens hovedparten af kunderne holder til i den vestlige del af landet. Dog oplever Niels Torbensen et lille skred i geografien.

- Procentsatsen er rykket en anelse. Før hed vest-øst fordelingen 80-20, men i dag er den trods alt 78-22, siger Niels Torbensen, som konstaterer, at Yamazaki Mazak Danmarks største kunder er jyske KP Komponenter og Multicut.

Ny generation controller
Et af Yamazaki Mazaks højdepunkter i 2016 bliver præsentationen af en ny version af virksomhedens maskinstyring.

I 1981 præsenterede Yamazaki Mazak for første gang deres controller, Mazotrol. Siden da er maskinstyringen blevet fornyet ad flere omgange og i 2016 lanceres den syvende generation kaldet Smooth, som deles op i SmoothX, SmoothG, og SmoothC.

- Vi forventer os meget af den nye styring, som fremover vil sidde i alle vores produkter, fortæller Niels Torbensen.

Fabriksuddannede montører
Yamazaki Mazak Danmark har i dag 35 ansatte, hvoraf de 25 arbejder i serviceafdelingen.

Niels Torbensen oplever, at kunderne har høje forventninger til servicefolkene, som udfører alt fra opstart og vedligehold til programmering af software. De forventninger forsøger Yamazaki Mazak at leve op:

- Vi ser vores montører som fabriksmontører, og derfor uddanner vi dem på vores egne fabrikker i England og Japan, siger Niels Torbensen.

- Desuden uddannes vores teknikere af vores hardware-leverandør, Mitsubishi, på deres europæiske hovedkontor i Düsseldorf.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078