23948sdkhjf

Kongskilde Industries skifter ud i toppen

Mogens Rüdiger erstatter Ole Gade, der i de seneste to år har ledet turnaround-processen hos den danske landbrugsmaskine-fabrikant.
Kongskilde Industries har konstitueret Mogens Rüdiger som CEO. Han erstatter Ole Gade, der stopper efter gensidig aftale med Kongskilde.

- Jeg vil gerne takke Ole Gade for hans store indsats. Ole har gennemført en omfattende turnaround-proces, åbnet to nye fabrikker og sikret lancering af flere innovative produkter i de seneste to år. Vi står derfor med et strømlinet Kongskilde med tre meget effektive produktionssites. Men for at udnytte den situation maksimalt er der brug for et andet sæt kompetencer, siger Kim Balle, bestyrelsesformand i Kongskilde og Group CFO i DLG-koncernen.

- Mogens Rüdiger kommer til Kongskilde Industries med et imponerende generalieblad. Han har stor erfaring og ekspertise med succesrige restruktureringer i flere større virksomheder, og han kender landbrugsbranchen, siger Kim Balle.

Mogens Rüdiger tiltræder fra en stilling i DLG, hvor han står for at optimere koncernens internationale set-up. Før da kom han fra en stilling som administrerende direktør i Tytex, der producerer tekstiler til lægemiddelindustrien. Han har tidligere haft topstillinger i Hardi, der producerer sprøjter til landbruget, i Carlsberg og i Arla.

- Jeg ser frem til sammen med Kongskildes dedikerede og loyale medarbejdere at styrke den markedsmæssige position og de finansielle resultater. Kongskilde har et konkurrencedygtigt produktsortiment, gode brands og en stolt tradition som leverandør af maskiner til landbruget, siger Mogens Rüdiger.

Mogens Rüdiger er uddannet fra Århus Handelshøjskole i 1987 og er videreuddannet på Insead i 2000 og 2015. Han bor i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094