23948sdkhjf

Øget efterspørgsel på produktionsløsninger til varmevekslerplader

Interessen for energibesparende alternativer til opvarmning af ejendomme vokser globalt. Det har medført en øget efterspørgsel efter blandt andet varmepumper og fjernvarmesystemer, som begge bygger på varmevekslerteknik.
Det er en gunstig udvikling for AP&T, som leverer udstyr til produktion af varmevekslerplader.

– I år har vi hidtil leveret komplette produktionslinjer til nogle af branchens største aktører, og hvis vi ser fremad, er udviklingen stabil, siger Bo Larsson, sales manager i AP&T.

AP&T har leveret udstyr til produktion af varmevekslerplader siden slutningen af 1980'erne. Siden da har produktionsprocessen udviklet sig trinvist og er blevet forbedret, hvad angår energieffektivitet, repetitionsnøjagtighed, stabelbarhed og hastighed.

Kundeordrestyret produktion
Grundprincipperne for produktion af varmevekslerplader er, at rustfri båndstål belægges med en tynd kobberolie, indføres i pressen for konturklipning, prægning, hulning og stabling. Men den enkelte producent har flere varianter af egenudviklede plader med unikke former og mønstre, og producerer ofte flere forskellige fabrikater af varmevekslere. Produktion er kundeordrestyret, og produktionsudstyret skal på kort tid kunne stilles om efter behov.

– I samarbejde med vores kunder arbejder vi løbende med at optimere produktionskoncepterne for at øge præcision og produktivitet, afslutter Bo Larsson.

AP&T’s lange erfaring med produktionsløsninger til varmevekslerplader giver også helt nye muligheder inden for andre områder. Eksempelvis har AP&T sammen med Sandvik og Cell Impact udviklet en ny metode til produktion af brændselscelleplader.
Læs mere om: AP&T
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141