23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Den talende overflade

Af det seneste nyhedsbrev fra Teknologiportalen.dk fremgår det, at nanoteknologien er på vej ud af laboratorierne og ind i industrien. Teknologisk Instituts Tribologicenter udvikler nu ’den talende overflade’ i form af intelligente belægninger til industrielle værktøjer.

Det er ’intelligente’ overfladebelægninger, der ved hjæp af nanosensorer kan kommunikere med deres omverden.

”Med Instituttets satsning på nanoteknologien vil vi medvirke til, at denne nye højteknologi bliver omsat til praktisk anvendelse i dansk industri,” fortæller centerchef Torben M. Hansen, Teknologisk Institut. ”De intelligente belægninger er et eksempel på, at dansk industris konkurrenceevne kan skærpes betydeligt, fordi vi netop på dette område er langt fremme. Vi kan optimere produktionsforløbet ved at tilføre intelligente egenskaber til produktionsanlæggene,” fortsætter han.

Fra passiv beskyttelse til aktiv overvågning

Når man overfladebehandler et værktøj eller en anlægskomponent, er det for at beskytte overfladen på både de værktøjer, der anvendes og de genstande eller produkter, som værktøjerne er i berøring med. Det gør man ved konstant at stræbe mod at få overfladerne gjort så stærke og friktionsfri som muligt.

Ved hjælp af nanoteknologien, hvor man kan bearbejde materialerne helt ned på molekyleniveau, kan man også tilføre andre egenskaber til værktøj og anlæg, når man overfladebehandler. Man kan lægge ultrasmå sensorer - nanotags - ind i overfladen. Disse sensorer kan, fordi de er så små, måle temperatur, tryk eller fugt i hermetisk lukkede miljøer og på steder, hvor det normalt er umuligt at måle, fx inde i en sprøjtestøbeform eller inde i brændselsceller. Og målingen finder sted lokalt, samtidig med at processen foregår.

Du kan læse hele artiklen hos

Tribologicentret - Teknologisk Institut

Kilde: Nyhedsbrev, Teknologiportalen.dk – 22. juni 2006.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063