23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Robot-startup vil frigøre tusindvis af timer på travle hospitaler

Danske Essential Robotics udvikler en autonom, mobil robot til transport af tomme hospitalssenge

Hver dag bruges der tusindvis af timer på danske hospitaler på at transportere tomme senge mellem afdelinger og vaskefaciliteter - tid, der i stedet kunne bruges på patientpleje.

Det vil den danske startup Essential Robotics - med Anton Jørgensen, Emil Månsson og Rasmus Junge i spidsen - ændre på med deres autonome, mobile robot, der kan automatisere de tunge logistikopgaver og frigive menneskelige ressourcer.

− Vi mener, at hospitalers primære opgave er at tage sig af patienterne. Men rundt om den omsorg er der mange andre opgaver såsom logistik, og her sætter vi ind for at frigøre menneskehænder, så de får mere tid til patienterne, siger Anton Jørgensen, der CEO i Essential Robotics, i en pressemeddelelse.

Virksomheden er nu blevet udvalgt af Odense Robotics Startup Fund, hvor robot- og dronestartups fra Danmark og udlandet får adgang til finansiering, mentorer og et inkubatormiljø hos Teknologisk Institut i Odense.

Fra A til B og tilbage igen

Hvis man spørger Anton Jørgensen, så taler tallene for sig selv: Hvert år er der omkring 800.000 indlæggelser på danske hospitaler, og for hver eneste indlæggelse skal en hospitalsseng flyttes fra ren opbevaring til afdelingen og tilbage igen.

En manuel opgave, der kan tage 15-20 minutter hver gang.

− Et typisk scenarie ville være, at en patient netop er blevet udskrevet og har efterladt en brugt hospitalsseng. Robotten kører så til afdelingen, henter sengen, bringer den til vask, og når sengen er ren, bringer robotten den tilbage igen, forklarer Anton Jørgensen.

Fra observation til innovation

Idéen opstod, da Essential Robotics' CTO, Rasmus Junge, arbejdede på et robotprojekt for hospitaler under sine studier. Her opdagede han det omfattende logistikproblem.

− Han gik rundt på gangene og lagde mærke til, at hospitaler overalt havde mange senge, vogne og stativer, der stod i vejen. Logistik er en nødvendig opgave, men den har ikke højeste prioritet - og så besluttede vi at gøre noget ved det, fortæller Anton Jørgensen.

Robotteknologi er vejen frem

Mens mange løsninger allerede findes for mindre hospitalsgenstande, ser Essential Robotics en markant mangel på løsninger til større elementer som hospitalssenge.

Under opholdet i inkubatoren vil virksomheden særligt fokusere på den kommercielle side af forretningen.

− Som en del af inkubatoren håber jeg, at vi kan presse konceptet frem − specielt i forhold til det kommercielle og udvide vores forretningsmodel og ekspandere i Danmark og muligvis også andre lande, fortæller Anton Jørgensen.

Essential Robotics håber nemlig også at kunne udvide konceptet til andre lande i fremtiden, og ser et enormt potentiale for robotteknologi på hospitaler generelt.

− God sundhedspleje er pålidelig og effektiv, og vejen til det går gennem robotteknologi. Vi prøver at bringe vores robotløsning ud i verdenen. Det at være en del af inkubatoren placerer os lige ved siden af nogen, der allerede har gjort det før, afslutter Anton Jørgensen.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Fremtidens Automation Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047