23948sdkhjf

Industrien har taget 3D- print til sig i stor stil

Der er sket et skifte i måden, industrien opfatter 3D-print på. I dag har industrien konkrete ideer, når de henvender sig til forhandlerne, fortæller dansk leverandør
Print din prototype i 3D og se, hvordan den kommer til at se ud, før du begynder at tage spåner. Eller print et fikstur i stedet for at få det lavet ude i byen. Det er nogle af de muligheder, additiv fremstilling eller 3D-print, som det kaldes i folkemunde, giver. Og det har efterhånden vundet indpas i industrien.

- Kendskabet til 3D-print er vokset meget, og nu henvender folk sig med konkrete forespørgsler på printere, de godt kunne tænke sig, fortæller Thomas Tønnesen, der er landeansvarlig for Protech i Danmark.

Han forklarer, at for fem-ti år siden handlede de første møder med mulige kunder ofte om at forklare, hvad additiv fremstilling egentlig gik ud på.

- I dag behøver vi ikke længere at fortælle det, siger Thomas Tønnesen.

Har ligget på ønskesedlen
For Thomas Tønnesen og Protech Danmark har det forgangne år været godt. Der er kommet skub i investeringerne hos de danske industrivirksomheder.

- Det går godt, siger han med et smil og fortsætter:

- Sidste år øgede vi vores omsætning med 50 procent.

Udover det øgede kendskab til teknologien er der en anden væsentlig grund til, at virksomhederne nu henvender sig med konkrete forespørgsler. I følge Thomas Tønnesen hænger det sammen med de positive strømninger, der er i industrien i øjeblikket.

- Vi kan godt mærke, at det går bedre. En 3D-printer har måske ligget på virksomhedernes ønskeseddel, og den er der nu blevet plads til at indløse, siger han.

Mange brancher
Thomas Tønnesen peger på, at det er mange forskellige brancher, der henvender sig for at høre om mulighederne for at investere i en printer.

Blandt andet til virksomheden RealDream, der har specialiseret sig i at undervise i 3D-design og -print.

En anden og mere kendt virksomhed er sønderjyske Danfoss. Virksomheden har investeret i en 3D-printer for at lave fiksturer og reservedele til produktionen.

Derudover fortæller Thomas Tønnesen om en Stratesys printer solgt af Protech i Sverige:

- Den printer gyros-kameraer, der bliver brugt til overvågning. De sidder på undersiden af en helikopter.

Det er en af de dyre printere, der fremstiller kameraer til helikoptere, oplyser Thomas Tønnesen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094