23948sdkhjf

Stålværk med millionunderskud

Et underskud på ikke mindre end 142 mio. kr. Sådan lyder årsresultatet for 2014 for stålvalseværket i Frederiksværk, NLMK DanSteel.
Det er femte år i træk, man kommer ud med et negativt resultat, men det store minus for 2014 er trods alt mindre end det foreløbige lavpunkt året før, der var et underskud på 197 mio. kr. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Trods de blodrøde tal og svære markedsforhold i stålbranchen ser selskabets bestyrelsesformand dog positivt på fremtiden.

- Vi er ikke tilfredse, og vi ville da foretrække at være i plus, men det kunne også være værre. Det er det mange steder i industrien i øjeblikket, siger Igor Sarkits til Frederiksborg Amts Avis.

Bestyrelsesformanden hæfter sig ved, at DanSteel har øget produktionen med 6,5 procent, har øget omsætningen pr. medarbejder med omkring 10 procent og har ordrebogen mere fuld end konkurrenterne. Igor Sarkits understreger samtidig, at virksomheden ikke har planer om at fyre nogle af sine 353 medarbejdere som følge af resultatet.

- Det er ikke et godt regnskab. Det viser, at de ikke tjener penge på deres kerneforretning i øjeblikket. Det er aldrig sundt, siger revisor Dennis Mikkelsen, Nærrevision i Frederiksværk.

I 2012 investerede moderselskabet OJSC Novolipetsk Steel trekvart milliard i en ny valsestol til DanSteel i Frederiksværk. Den har virksomheden endnu ikke draget fuld fordel af, da produktudvikling og opnåelse af godkendelser og certificeringer på nye stålkvaliteter har været mere tidskrævende end forventet.

Alligevel er man produktionsmæssigt fuldt booket i Frederiksværk, mens konkurrenterne ude i Europa typisk kun er 75 procent belagt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.361