23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Råvarekommentar: Aluminium – Rekordhøje lange priser

Priserne på aluminium ventes at stige i de kommende år blandt andet på grund af energimangel i Kina og Sydafrika.
Annonce

Aluminium har rekordniveau i sigte efter en exceptionel stærk februar. Den spæde konsolideringstendens omkring det kinesiske nytår i månedens begyndelse er fejet af bordet for en ny stærk uptrend, der har sendt os over 3.000 dollars. Kontrakten har over den seneste måned vundet knap 25 % på stærk fysisk efterspørgsel i Asien, produktionstab og fortsatte lagertræk.

Annonce
Opadgående pres på ligevægtsprisen

På trods af at de lange priser i denne omgang ikke til fulde har formået at matche stigningen i

de korte kontrakter, har tendensen på den lidt længere bane imidlertid været klar. Aluminium med længere leveringshorisont er stabilt kravlet højere. Ser man udover kurvens helt korte ende, har kontrakterne aldrig tidligere handlet på højere niveauer.

Annonce

Stigende interesse i risikoafdækning via forwardkurven samt generelt øget fokus på råvarer som attraktivt investeringsobjekt har været medvirkende til at løfte de lange aluminiumspriser. Men også fra et fundamentalt synspunkt er den stigende ligevægtspris – og dermed de højere forwardpriser - velfunderet.

Annonce

De fleste metalmarkeder opererer tæt på kapacitetsgrænsen og med et voldsomt tryk på omkostningerne. Mangel på arbejdskraft, råmateriale, udstyr og energi vil også i det kommende år være blandt de væsentligste understøttende faktorer.

Det energiintensive aluminium er hårdere ramt end de fleste andre råvarer. De seneste måneders vanskeligheder med at opretholde energiforsyningen til smeltere i Kina og Sydafrika er et karakteristisk eksempel herpå. Estimerede 3 mio. tons kapacitet per år – ca. 8 % af markedet – er på spil, såfremt den strukturelle mangel på energi ikke afhjælpes.

Annonce

Som forwardkurven indikerer, er scenen sat til fortsat høje aluminiumspriser i de kommende år.

Annonce

Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|