Det er lykkedes for Plastindustrien at få politikerne på Christiansborg til at genoverveje den måde, som de kommende lettelser af PSO-afgiften for de energitunge virksomheder skal ske på.
Plastindustrien havde tirsdag den 24. marts foretræde for politikerne i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, hvor der blev peget på vigtigheden af at få udjævnet skævheden. Nu har udvalget med Steen Gade (SF) i spidsen kvitteret med et spørgsmål direkte til ministeren.
Spørgsmålet lyder:
Hvorfor man ved affattelsen af § 1, stk. 1, nr. 2, har valgt ikke at benytte undtagelsesbestemmelserne i EU’s statsstøtteregler til også at medtage energiintensive virksomheder, som ikke umiddelbart er dækket af sektorbetegnelser/NACE-koder i bilag 3 til Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, til klima-, energi- og bygningsministerenLoven, som lige nu er under behandling i Folketinget, udspringer af vækstpakkernes aftale om at løfte energiafgifterne fra de energitunge virksomheder. Lettelserne skal ske efter de såkaldte NACE-koder, men lettelserne efter NACE-koder giver skævhed, når de rulles ud i virkeligheden.
Rammer skævtSystemet vil medføre, at to stort set ens virksomheder vil opleve, at den ene plastvirksomhed kan få lettelse, mens den anden ikke kan.
Op til Plastindustriens foretræde for Klima,- Energi- og Bygningsudvalget sagde Plastindustriens direktør Thomas Drustrup følgende:
- Helt konkret så vi gerne, at lempelsen blev målrettet et mere bredt udsnit af de danske plastvirksomheder. I øjeblikket har Plastindustrien en større gruppe af virksomheder, der er afskåret fra lempelserne på grund af deres NACE-kode registrering, selvom virksomhedernes energiforbrug, produktionsprocesser og produkter i mange tilfælde er præcis de samme.
NACE-koder
Det bliver virksomhedernes NACE-koder, der afgør, om en virksomhed får del i lempelserne i PSO-afgiften.
På listen over de lempelsesberettigede plastrelaterede NACE-koder er:
2016 - Fremstilling af basisplast
2221 - Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast
2222 - Fremstilling af plastemballage
2314 - Fremstilling af glasfiber
Til gengæld er følgende NACE-koder ikke på listen:
2229 - Fremstilling af andre plastprodukter
2223 - Fremstilling af bygningsartikler i plast
2896 - Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi
Kilde: Plastindustrien

