23948sdkhjf

Året der gik – en blæsende sommer

Metal Supply ser tilbage på året, der gik. Vejrmæssigt blev det ikke den sommer, vi havde håbet på, men den megen blæst fik dog vindmølleproducenterne til at gnide sig i hænderne.
Det fik man dog ikke megen nytte af i Klondike III-vindmølleparken i USA. Her måtte Siemens se en af sine møller kollapse, og fokus blev atter rettet mod konstruktionen af mølle-tårnene ( Siemens-mølle kollapset i USA ).

I Danmark havde Vestas til gengæld masser af medvind, og i august kunne man fremlægge et imponerende kvartalsregnskab med en omsætning, der havde rundet 1 mia. euro ( Fremragende kvartal fra Vestas ).

Også i andre dele af vindmølleindustrien blev medvinden så stærk, at virksomhederne næsten ikke kunne følge med. Hos underleverandørerne blev komponenterne på det nærmeste revet væk, og alt hvad der kunne produceres ekstra kunne afsættes til vindmølleproducenterne ( Underleverandører kan ikke følge med vindmølleproducenterne ).

Mere dystre vinde blæste på nogle af de mere traditionelle virksomheder. I Tarm måtte kedelfabrikken Baxi sande, at det ikke længere var rentabelt at have en kedelproduktion i Danmark, og derfor valgte man at flytte fabrikken til Tyrkiet ( Vestjysk kedelfabrik lukker ).

Også de danske værfter kæmpede videre. I Århus havde man et færdigbygget skib, som ejeren ikke ville aftage, og det tvang værftet ud i en betalingsstandsning, som senere endte med en konkurs ( Århus Værft lukker for kassen ).

I andre dele af den danske skibsindustri var succesen dog et faktum. Verdens skibsbyggere hungrede efter dele, og i Danmark har MAN Diesel stille og roligt arbejdet sig op til at være en af verdens bedste motorproducenter. Det blev belønnet, da et amerikansk rederi i august skulle bruge verdens største skibsmotor ( Danskere skal bygge verdens største skibsmotor ).

På landjorden var der dog også masser af succeser for den danske jern- og maskinindustri. UNIMERCO allierede sig med an af bilindustriens helt store spillere og fik en ordre på levering af værktøjer ( UNIMERCO lander stor Audi-ordre ).

Smilene har sikkert været lige så brede i Randers, hvor fire lokale virksomheder besluttede sig for at slå pjalterne sammen og skabe en langt mere magtfuld leverandør. I september blev Prodan, Giga Stål, Værum Smede- og Maskinværksted og FJ Teknik til én virksomhed ( Fire Randers-virksomheder fusionerer ).

Læs mere i morgen hvor den kolde tid nærmer sig, og Metal Supply afslutter året, der gik med et kig på efteråret.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078