23948sdkhjf

Mænd og jyder er mest til plast

Danskerne elsker plastmaterialets egenskaber og er glade for deres plastprodukter, kun 10 % er negative. Det viser en undersøgelse, brancheforeningen Plastindustrien sammen med analyseinstituttet Megafon har udarbejdet om danskernes holdning til plastprodukter og plastindustrien.
- Vi danskere elsker plastmaterialet for dets unikke egenskaber til at udvikle vores mobiltelefoner, fladskærme, emballage, bærbare pc og en masse andre plastprodukter. Det er den klare konklusion på en måling fra Megafon, fortæller administrerende direktør Peter Skov fra brancheforeningen Plastindustrien.

Et klart flertal af danskerne på 56 % elsker nemlig de mange plastprodukters egenskaber, og vurderer, at de positive egenskaber er meget større eller større end de negative, mens kun 10 % finder egenskaberne mest negative.

Størst begejstring hos mænd
En af undersøgelsens mere pudsige resultater er, at mænd er hele 9 % mere begejstrede for plastens egenskaber end kvinder. Og midt - og nordjyder er klart mere begejstrede end sjællænderne, en forskel på 17 %, mens københavnere og sønderjyder ligger i midten af feltet. Men det er dog gennemgående ikke kæmpe forskelle, der er imellem regionerne i deres bedømmelse af plastens egenskaber.

Alderen spiller også ind, når plastens egenskaber skal vurderes, her er de 18-29 årige de mest begejstrede sammen med pensionisterne og de midaldrende.

- I Plastindustrien er vi meget glade for tallene, som viser, at de unge er positive over for de unikke produkter, der kun er mulige at producere igennem plast. Her spiller de mange it forbrugerprodukter som iPod og mobiltelefonen uden tvivl ind på de unges begejstring, som vi også kan mærke i brancheforeningen, siger Peter Skov.

Samtidig glæder han sig over, at mange ældre er glade for plasten og tillægger det, at mange ældre har prøvet at leve i en tid, hvor plast ikke var en naturlig del af hverdagen. Som Peter Skov siger, så er de unge med it produkterne og de ældre, som har levet uden plast, de bedste argumenter for plastmaterialets succes.

Danskerne er ambivalente til industrien
Nu vokser træerne ikke ind i himlen. En af undersøgelsens resultater er, at industri som sådant bliver vurderet ambivalent. Og spørgsmål om selve plastindustrien besvares med en høj andel af ”både og” svar, der kan tolkes som en slags ved ikke svar. Plastindustri placerer sig dog lige i midten, når man sammenligner med andre sammenlignelige industrier.

- Undersøgelsen viser, at plastforarbejdende som en del anden industri ikke er specielt kendt, hvilket uden tvivl hænger sammen med, at mange folk ser plast som et materiale i en række forskelligartede produkter. Og dermed ikke som en selvstændig industri som fx vindmølleindustrien, der netop ikke kunne laves uden plast, fortæller direktør Peter Skov.

Kilde: Plastindustrien - http://www.plast.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094