23948sdkhjf

Selvstændige arbejder 70 % mere end lønmodtagere

Ejerne af landets små og mellemstore virksomheder leverer en betydelig større arbejdsindsats end lønmodtagerne i gennemsnit. Den ugentlige arbejdstid blandt de 865 virksomheder, der har deltaget i Håndværksrådets undersøgelse, er i gennemsnit 52 timer.
- For de fleste selvstændige er virksomheden deres livsværk. Derfor er deres incitament til at investere flere timer i arbejdet også langt større end lønmodtageres. Vi bør derfor gøre mere for at få flere lønmodtagere til at springe ud som iværksættere. Det er til stor gavn for samfundet, at de selvstændige arbejder så meget, som de gør. Derudover kommer hele den gevinst, der er knyttet til, at selvstændiges incitament til at være innovative og finde på nye produkter og serviceydelser er betydeligt større end lønmodtageres. Flere iværksættere vil derfor kunne styrke dansk økonomi, siger cheføkonom i Håndværksrådet Jakob Brandt.

Håndværksrådets beregninger viser, at kunne vi få blot 1 % af lønmodtagerne til at blive iværksættere, ville det kunne øge arbejdsudbuddet med det, som svarer til 9.000 personer – alene fordi der er et større incitament til at yde en ekstra indsats, når man har fødderne under eget bord.

- Jeg tror desværre, at der er rigtig mange, der aldrig har overvejet at starte egen virksomhed. Andre har overvejet det, men er blevet skræmt væk af udsigten til bunker af papirarbejde. Vi mener derfor, at der politisk bør satses på at gøre det mere attraktivt at være selvstændig. Skal jeg komme med tre gode råd til politikerne, er det, at de administrative byrder skal lettes betydeligt, at der skal være en bedre rådgivning til iværksættere samt, at der skal ske en væsentlig opgradering af uddannelsessystemet, så unge har det bedste grundlag for at starte egen virksomhed.

Kilde: Håndværksrådet - http://www.hvr.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11