23948sdkhjf

Stor stigning i dansk produktivitet

Dagens tal fra Danmarks statistik viser en stor stigning i erhvervslivets arbejdsproduktivitet i 2010 på 4,9 pct. Det er godt nyt for dansk økonomi, der dog fortsat befinder sig i et vadested.

- Dagens produktivitetstal udtrykker den største stigning i produktiviteten i næsten 20 år. Krisen i 2009 medførte fald i produktion og mange afskedigelser. I 2010 kom der mere gang i hjulene og virksomhederne kunne øge produktionen, men gjorde det i udpræget grad med den eksisterende bemanding – deraf følger en stigende produktivitet pr. ansat. Derudover er de mindst produktive virksomheder forsvundet ud af markedet, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.

- Vi fører fastkurspolitik, renten er i forvejen rekordlav og der er trods alt begrænset råderum i finanspolitikken. Derfor er produktivitetsforbedringer et af de få områder, hvor vi selv kan gøre noget for at forbedre konkurrenceevnen," siger Bo Sandberg.

Selvom det bestemt er et skridt i den rigtige retning, advarer Dansk Erhverv mod at overfortolke en produktivitetsstigning i ét enkelt år, tilmed en stigning, der primært er konjunkturbetinget.jli
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063