23948sdkhjf

69 produktionsmaskiner til skue i Kolding

Blandt nyhederne på Lemvigh-Müllers og Kapemas maskinmesse var en ny generation kantpresser, der udover at være ergonomisk indrettet også bruger langt mindre strøm og tillige er yderst støjsvag.
På Nordager 3 i Kolding var 1.000 m2 i sidste uge fyldt med værktøjs- og produktionsmaskiner på. De besøgende kunne opleve 11 forskellige maskinmærker i drift og tale med eksperter inden for hvert enkelt område.

For Kapemas direktør er maskinmessen et signal om et vellykket samarbejde med Lemvigh-Müller.

"Mine forventninger til det strategiske samarbejde med Lemvigh-Müller er for længst blevet indfriet, og jeg kan se, at vores samlede styrke giver et mersalg og en enorm interesse for, hvad vi kan tilbyde kunderne. Samarbejdet gør desuden, at vi kommer ud til langt flere kunder, og det er en gevinst for os begge", siger Peter Mortensen.

Lemvigh-Müllers markedschef, Anders Bille, er enig i, at messen cementerer det gode samarbejde mellem de to parter:

"Vi har med Kapema fået den helt rigtige samarbejdspartner, der giver vores kunder adgang til et fuldstændigt maskinsortiment, der blandt andet omfatter mindre konventionelle værktøjsmaskiner og pladebearbejdningsmaskiner (..) Det glæder os, at så mange af vores kunder benyttede sig af mulighederne for at se maskinerne i drift og møde folkene bag", siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078