23948sdkhjf

Tre certificeringer til Nordjysk Stål

Nordjysk Stål står nu endnu bedre rustet til at imødekomme efterspørgslen inden for konstruktioner i stål, aluminium og rustfri til industrien.
Sammen med den lovpligtige EN1090-certificering, som Nordjysk Stål har fået i udførelsesklasse 3, har man valgt også at få en ISO 9001- og en ISO 3834-2-certificering.

At Aalborg-virksomheden har valgt at slå tre fluer med et smæk skyldes, at en stor del af virksomhedens kunder befinder sig inden for offshore- og vindmølleindustrierne, hvor der generelt stilles høje krav til kvalitet, dokumentation og sporbarhed.

- Det har været et ønske fra nogle af vores kunder. Det er gerne de større virksomheder, der efterspørger certificerede leverandører. Der er ikke mange ting, man kan producere for dem i dag uden af være certificeret. Der er også mange af dem, der i tillæg laver deres egne audits, så der er helt klart fokus på kvalitet og sporbarhed, siger Jon Chris Almskou, der er direktør og medejer af Nordjysk Stål.

Nødvendige certificeringer
- Meget af certificeringsprocessen gik jo ud på at beskrive, det vi allerede gjorde. I og med at vi har produceret til offshore-industrien i mange år, så har mange af processerne ligget i virksomheden i forvejen, forklarer selskabets anden direktør og medejer, Bjarne Bøgh Johansen. Både han og Jon Chris Almskou er dog glade for, at certificeringerne nu er i hus.

- Det åbner da nye muligheder – eller man kan vende det om og sige, at det lukker nogle døre, hvis vi ikke havde haft certificeringerne. Går man ud til nogle af de store spillere, så kommer man slet ikke ind og får lov at byde på opgaverne uden det her, forklarer Jon Chris Almskou.

Glidende generationsskifte
Bjarne Bøgh Johansen stiftede Nordjysk Stål sammen med Leif Hansen i juni 2005, da de overtog værkstedet efter Promecon. Tidligere har det været ejet af såvel Monberg og Thorsen som De Smithske, der byggede det helt tilbage i 1966.

- 1. juni 2014 havde vi så generationsskifte, da Jon kom ind som medejer. Leif Hansen stoppede 1. november, så Jon og jeg nu hver ejer 50 procent af virksomheden. Det er så planen, at jeg skal blive i tre år, før hele ejerskabet overdrages, siger Bjarne Bøgh Johansen.

- Jeg har selvfølgelig nogle ideer for virksomhedens fremtid, så der vil altid komme nogle forandringer, men i og med at det er et glidende generationsskifte, så foregår det ved en løbende dialog mellem os to, supplerer Jon Chris Almskou.

Han tilføjer, at målet for fremtiden er at have fokus på en sund vækst inden for de brancher, hvor virksomheden er særligt stærk, og hvor der er høje krav til kvalitet og svejsning.

- I form af vores fleksibilitet, store knowhow og dygtige medarbejdere er vi godt rustet til flere og krævende opgaver. Vi forventer ligeledes at tage hul på de udenlandske markeder inden for en overskuelig årrække, slutter Jon Chris Almskou.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078