23948sdkhjf

Outsourcing presser værktøjspriserne

TaeguTec sælger spåntagende værktøjer til vindmølleindustrien og mærker det prispres, som kunderne mærker.
Kun enkelte værktøjsaktører tjener betydeligt med penge. De øvrige forhandlere af skærende værktøjer til industrien bevæger sig tæt på nul, og der er kun udsigt til behersket vækst på markedet.

Det er konklusionen, efter at Metal Supply har sammenholdt 15 af de betydeligste aktører på værktøjsområdet i en brancheanalyse.
TaeguTec er en af de førende leverandører af bestykninger til spåntagende maskiner, især til vindmølleindustri. I de senere år har vindmølleproducenterne lagt stadig mere af produktionen hos underleverandører. Dermed har TaeguTec i større grad fået underleverandørerne og ikke vindmølleproducenterne som kunder, og det kan mærkes.

- Der er ikke én men flere underleverandører, der konkurrerer, og det presser dem på prisen. Pris og konkurrence præger også vores samhandel med kunderne, som også presser os på priserne, fordi der er mange procenter, der skal spares, siger Tom Holmgreen til Metal Supply.

På positivsiden mener Tom Holmgreen, at TaeguTec klarer sig godt i priskonkurrencen.

- Det er fordi, vi ikke har noget mellemled til større forbrugere af hårdmetalværktøjer, og det giver os også en bedre tilgang til teknologi hos kunden. Vi samarbejder typisk med oem-kunders egne udviklingscentre, og det er en fordel med så kort afstand som muligt fra kundens og til forhandlerens udviklingsafdeling.

Måler sig på markedsandel
Omsætningen stiger pænt i disse år for TaeguTec, meddeler Tom Holmgreen, men seneste regnskab viser, at det går langsomt fremad med indtjeningen.

TaeguTecs skandinaviske salgsfirma tjener tæt på nul kroner i Danmark, men det er ifølge Tom Holmgreen ingen ulykke.

- Som datterselskab af en producent kan vi kigge på vores regnskab med andre øjne, end et rent engrosfirma gør. Vores salgsorganisation i Danmark skal ikke tjene styrtende med penge som et engrosfirma, der skal tjene penge ind til eget hus. Vi tænker først og fremmest i markedsandele, både i Danmark og på verdensplan, siger Tom Holmgreen.

Han vurderer, at TaeguTec i dag er den syvende største aktør på sit marked, og om to til tre år skal man helst have vokset sig op til at blive nummer fire.

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109