23948sdkhjf

Nyt om navne: Stor vækst på det svejsetekniske område hos Force

Øget ordretilgang og flere store nye ordrer på vej til Force Technology giver grobund for nyansættelser både på Fyn, i Århus og Esbjerg.
Force Technology oplever øget ordretilgang indenfor blandt andet det svejsetekniske område i især de afdelinger af Force, der ligger forankret lokalt i Jylland og på Fyn.

- Vi har fulgt udviklingen længe og kan se, at der er grobund for varige vækstmuligheder, hvilket betyder at vi nu udvider vores medarbejdestab på tre fagligt stærke personer, der kan være med til at få vore kunder i mål, siger salgschef ved Force Technology i Esbjerg, Liza Korfitz Brinch.

Lars Frank bliver ny afdelingschef for de svejsetekniske ydelser i Jylland og på Fyn med kontor i Esbjerg. Lars Frank kommer fra en stilling som nordic product manager ved ESAB, og med sin uddannelse og erfaring indenfor branchen, skal han rådgive på alle niveauer og skal sammen med salgschef Liza K. Brinch blive en nøgleperson i den fortsatte udvikling af det svejsetekniske område i Jylland og på Fyn.

John Grønning bliver ny svejseteknisk inspektør på Fyn/Trekantsområdet. John kommer fra en stilling som ansvarlig svejsekoordinator hos AMU Fyn, hvor han igennem de sidste knap 12 år har undervist, haft kvalitetsansvar og en stor rolle indenfor udvikling af de løsninger og tilbud, som i dag udbydes. Sammen med de nye kollegaer i Force skal han servicere og rådgive produktionsvirksomhederne i området indenfor de svejsetekniske discipliner.

Kristian Panduro bliver ny svejseteknisk inspektør og driftsleder i Midtjylland. Kristian kommer fra en stilling som kvalitetschef og tidligere værkfører hos kedelfabrikanten Danstoker. Med sine uddannelser som blandt andet IWS og IWI-S og erfaring inden for fremstilling og kvalitetssystemer, skal han i samarbejde med de øvrige kollegaer servicere og rådgive produktionsvirksomhederne i området indenfor de svejsetekniske discipliner. Han har fået kontor i Århus og har herfra ansvaret for den daglige drift og kundekontakt i området Midtjylland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063