23948sdkhjf

Et slag for dansk produktivitet og kvalitet

Med 22 procent flere udstillere end sidst, er Odense Congress Center fyldt til bristepunktet, når VTM atter løber af stablen. Også programmet bugner i år af aktiviteter, der følger en rød tråd fra produktion til afsætning.
Omkring 90 udstillere var med i 2011, men i år har hele 110 booket en stand på den kommende messe for værktøjsmaskiner, og ligesom sidst danner Odense Congress Center de fysiske rammer for selve afholdelsen. Sidst lagde 4.952 fagfolk vejen forbi, men med en masse nye aktiviteter på programmet, håber arrangørerne i år at kunne slå det tal.

- Vi er nu 100 procent booket på nøjagtig de samme arealer som sidst, og vi har en beskeden målsætning om et besøgstal på 5.000 plus, fortæller messechef, Krista Kristensen til Metal Supply.

Hun forklarer, at messens aktiviteter alle kredser om temaet produktivitet, og der er forsøgt at skabe en rød tråd, så afsætning og eksport indgår som en naturlig del af temarammen.

- Jern-, maskin- og metalindustrien har store ambitioner om at bevare produktion i Danmark på trods af, at det er billigere at producere andre steder. Også kvaliteten af produkterne er bedre herhjemme, og dét vil vi gerne slå et slag for, uddyber messechefen om baggrunden for de mange nye tiltag.

Klogere på eksport
Hun fremhæver i samme åndedrag Eksporttorvet som et ganske særligt tilbud på dette års VTM. I dagene fra den 1. til 3. april har Eksportrådet hentet fem specialister hjem, som helt konkret skal rådgive og vejlede danske virksomheder i eksport til henholdsvis Rusland, Norge, Sverige, Tyskland og England.

- Virksomhederne kan i dialog med de fem rådgivere blive klogere på markedsforhold, markedsadgang, kontaktetablering til samarbejdspartnere og oplysninger om eksportstøtteordninger. Samtidig giver dette setup os mulighed for at tilegne os et større branchekendskab om nye produkter, processer og produktudvikling og vi kan få indblik i, hvilke markeder virksomhederne prioriterer og om de er eksportparate, fortæller Stig Fugl Lund, teamleder for sektionen IKT, service, maskiner og forsvar, Eksportrådet.

Læs meget mere om Eksporttorvet og messens øvrige aktiviteter i artiklerne:
Se de nyeste maskiner og få hjælp til eksport
Hvordan måler man en fjeder?
Produktivitetskampagne markerer ny fase med messedeltagelse
Stadig stort potentiale i produktionsoptimering
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094