23948sdkhjf

Vestergaard Company rykker uden for Europa

Den hårde vinter i USA skæpper godt i kassen hos den sjællandske producent af afisermaskiner til flyvemaskiner.
Vestergaard Company er lidt af en solstrålehistorie i dansk industri. Ved at bore sig ned i en niche, nemlig udstyr til afisning af flyvemaskiner, har den sjællandske virksomhed formået at blive markedsførende på globalt plan. Det skriver Børsen.

Vækstraterne har de seneste år ligget på 15-20 procent, og omsætningen nærmer sig 600 mio. kr. med overskudsgrader på op til 20 procent.

Rusland og USA vokser
2013/2014 kommer dog ikke helt til at leve op til rekordåret 2012/2013, hvor virksomheden omsatte for 587 mio. kr. I stedet ventes omsætningen at lande på ca. 500 mio. kr. Administrerende direktør og medejer, Stefan Vestergaard, forklarer, at faldet skyldes det europæiske marked, hvor den milde vinter har betydet en afmatning i efterspørgslen.

Til gengæld går det rigtig stærkt for Vestergaard Company andre steder i verden. I USA viser vinteren for alvor tænder i år, og det kombineret med stigende overskud hos de amerikanske flyselskaber har betydet øget salg. Derudover står det russiske marked lige nu for ca. 25 procent af virksomhedens omsætning.

- Den russiske trafik vokser 20 procent årligt. Russerne bruger pengene, når de har dem, siger
Stefan Vestergaard til Børsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141