23948sdkhjf

East Metal investerer stort i Nakskov

Stålfirmaet vil udvide med yderligere 4.500 kvadratmeter og planlægger investeringer for mellem 25 og 30 millioner kroner i 2014.
East Metal udvidede sine aktiviteter i Nakskov så sent som i august måned, men de ekstra 2.000 kvadratmeter er ikke længere nok. Nu har stålvirksomheden brug for yderligere 4.500 kvadratmeter, fortæller borgmester Stig Vestergaard til Folketidende.dk. Virksomheden lejer faciliteterne af kommunen og det betyder, at en af skibsbygningshallerne skal istandsættes til formålet. Prisen for dette er endnu ikke fastsat, ligesom sagen først skal behandles på byrådsmøde.

East Metal planlægger desuden investeringer for mellem 25 og 30 millioner kroner i nyt udstyr i Nakskov, hvilket samtidig kommer til at betyde en fordobling af arbejdspladser fra de nuværende 35 til 70.

- Nu satser vi på Nakskov og forventer at lave noget indenfor løfte-udstyr, siger Bent Juul Larsen, East Metal’s administrerende direktør, til Folketidende.

Hidtil har East Metal i Nakskov udelukkende lavet store stålkonstruktioner i til olie-, gas-, og vind-industrien samt til off shore.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062