23948sdkhjf

Sikrer kvalitet i alle lag

Den familieejede virksomhed 3N Lakering, der er specialister i pulverlakering, kombinerer det traditionelle håndværk med robotter, AI og moderne teknologier som XP3, der sikrer den optimale vedhæftning, ensartethed og ekstremt holdbar finish på metaloverflader.

Hos 3N Lakering er pulverlakering mere end blot en metode til overfladebehandling – det er et håndværk, hvor høj faglighed og kompromisløs kvalitet altid er i fokus.

”Vi har specialiseret os i pulverlakering og servicerer en bred vifte af kunder inden for forskellige brancher. Intet er for stort eller småt. Vi har teknologien, der kan dække selv de mest udfordrende områder med præcision og høj kvalitet. Resultatet er en stærk belægning, der beskytter mod slag, ridser og korrosion, samtidig med at den giver en professionel finish, som holder i mange år,” siger Morten Nielsen, der står i spidsen for den familiedrevne virksomhed i Thy, som beskæftiger ca. 40 medarbejdere.

”Vi gør meget ud af at rådgive og hjælpe kunderne med at løse opgaverne, så kunden får en holdbar totalløsning og ikke blot en lakering,” forklarer Morten Nielsen.

3N Lakering har investeret i robotter, cobotter og AI, som ikke blot skærper præcisionen og styrker kvaliteten i pulverlakeringerne, men også beskytter medarbejderne mod ensidigt gentaget arbejde.

Vi gør meget ud af at rådgive og hjælpe kunderne med at løse opgaverne, så kunden får en holdbar totalløsning og ikke blot en lakering Morten Nielsen, indehaver af 3N Lakering.

Forbehandling der styrker vedhæftningen

Et af de nyeste tiltag hos 3N Lakering er forbehandlingen XP3, der er en avanceret konversionsbehandling. XP3, der danner en stærk og usynlig barriere på metaloverfladen, forbedrer vedhæftningen af pulverlakeringen med op mod 75 % og beskytter effektivt mod fugt, korrosion og mekanisk slid.

Resultatet er en overflade, der ikke kun ser godt ud, men også holder til daglig brug og belastning -selv i ekstreme miljøer.

Henter og bringer emnerne

Hos 3N Lakering har de egne lastbiler, der henter og bringer de emner, som skal lakeres, hos kunderne.

”Vi har mange kunder i industrien, som jævnligt skal have emner lakeret. For at gøre det let og enkelt for kunden tilbyder vi en samlet løsning, hvor vi henter emnerne i det meste af Jylland,” fortæller Morten Nielsen.

Flere lag af grønt

Den grønne omstilling er også på dagsordenen hos 3N Lakering.

”Vi har blandt andet valgt mere miljøvenlige produkter til forbehandling af emnerne. Det betyder, at vi i dag bruger mindre kemi. Vi har sænket temperaturen med over ti grader i vores anlæg og reduceret vandforbruget, så vi stort set ikke har spildevand,” forklarer Morten Nielsen.

Hos 3N Lakering kan de også levere data til ESG.

Læs mere på Alt i samme hus - 3N Lakering

Om 3N Lakering

Fra afhentning til levering håndterer 3N Lakering hele forløbet, så du kan fokusere på din kerneforretning.

3N Lakering tilbyder:

  • Transport: Vi afhenter og leverer dine emner med egne lastbiler – sikkert og effektivt.
  • Skræddersyet behandling: Lakering, metallisering eller andre løsninger tilpasses dine krav.
  • Effektiv proces: En smidig arbejdsgang sikrer optimal behandling og kvalitet.

Artiklen er en del af temaet Overfladebehandling / Pulverlakerering.

3N Lakering A/S
Industrivej 49
7700 Thisted
Danmark
CVR nummer: DK86649411
P nummer: 1002752817
42
Find os på
Overfladebehandling / Pulverlakerering
Læs flere nyheder

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047