Samarbejdet blev beseglet tirsdag, da de fire partnere var samlet i Frederiksværk. Det skriver Frederiksborg Amtsavis.
Initiativet går kort og godt ud på at satse yderligere på grønne og lokalt producerede stålløsninger til havvindmøller. Produktionen skal ske hos Dansteel, og de tre øvrige partnere skal støtte op om udviklingen.
- Universitetet skal granske vores produkter og metoder og se, om de kan komme med bedre og alternative forslag til processen. Det er en win-win situation for alle parter. Universitetet får viden, vi får bedre produkter, og Halsnæs Kommune får en sund virksomhed med mange arbejdspladser. Så jeg håber, vi får medvind i vindmøllen, siger bestyrelsesformand hos NLMK DanSteel, Igor Sarkits, til avisen.
DanSteel har tidligere i år investeret 750 mio. kr. i en ny valsestol, som er blandt de mest avancerede i Europa og netop målrettet produktion af stålplader til vindmølleindustrien.