23948sdkhjf

CS Wind Offshore har fundet ny driftsdirektør og boss for Lindø-fabrik

Claus Højer Werring bliver ny chief operating officer, monopiles & head of Lindø hos CS Wind Offshore. Det oplyser virksomheden på sin hjemmeside.

Hans primære opgave bliver at realisere CS Wind Offshores produktion af monopæle og lede fabrikken på Lindø.

Det er en erfaren herre, der nu bliver en del af CS Wind Offshore. Han kommer senest fra en stilling som COO hos Aluwind, hvor han har været siden 2018.

Før det har han haft ledende stillinger hos blandt andet Danfoss og Vestas.

- Claus Højer Werring er en erfaren international leder med stor ledelseserfaring inden for drift, leverandørkæder og vindmølleindustrien generelt. Han har en dyb forståelse af bedste praksis i, hvordan man driver og leder driftsaktiviteter i en virksomhed som CS Wind Offshore, skriver CS Wind Offshore.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129