23948sdkhjf

Nyt om navne: Lemvigh-Müller styrker forretningen med ny chief commercial officer

I dag starter Lemvigh-Müllers nye chief commercial officer, Peter Faaborg-Andersen.

- Vi er meget glade for at byde Peter velkommen til Lemvigh-Müller. Han kommer med en bred og dynamisk kommerciel profil fra ledende teknologi- og innovationsvirksomheder, som passer til vores dedikerede digitaliseringsstrategi. Jeg er overbevist om, at Peter med sin team-orienterede og værdibaserede tilgang vil være en stærk bidragsyder til den fortsatte udvikling af Lemvigh-Müller. Jeg ser frem til samarbejdet med Peter, udtaler CEO i Lemvigh-Müller, Christian Søgaard-Christensen.

Vil skabe endnu mere værdi for partnere og kunder

Med Peter Faaborg-Andersen som CCO og en del af direktionen vil Lemvigh-Müller understrege sin strategi om at forblive en førende samarbejdspartner for Danmarks bygge- og teknikbranche.

- Jeg ser Lemvigh-Müller som en stærk virksomhed med en fantastisk historie og værdisæt. Jeg glæder mig meget til at lære organisationen at kende og bidrage til Lemvigh-Müllers fortsatte succes i tæt samarbejde med partnere og kolleger på tværs af organisationen, fortæller CCO i Lemvigh-Müller, Peter Faaborg Andersen.

Peter Faaborg-Andersen kommer fra en stilling som vice president hos GN Store Nord og har ligeledes erfaring fra globale ledelsesstillinger hos Nilfisk og Novozymes.

Direktionen i Lemvigh-Müller består herefter af CEO Christian Søgaard-Christensen, CFO Annette Schmidt, og CCO Peter Faaborg-Andersen.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094